Avis: Ny kontrakt til de Gea

Ifølge The Mirror er David de Gea klar til at underskrive en ny aftale, der holder ham på Old Trafford indtil 2018.

Rygterne svirrer om en større udrensning i Manchester Uniteds trup til sommer, men den udrensning bliver David de Gea ikke en del af. Tværtimod er han klar til at forlænge sin nuværende kontrakt, hvis man skal tro Daily Mirror.

Avisen skriver, at 23-årige de Gea snart sætter sine kragetæer på en aftale, der binder ham i klubben frem mod 2018. Lige nu har han kontrakt til 2016. 

Daily Mirror mener desuden at vide, at klubbens førstemålmand også kan se frem til en anseelig lønforhøjelse. Han er angiveligt udset til at få 90.000 pund i ugen – det svarer til lige over 800.000 kroner hver uge.

Forrige artikel

Optakt: Manchester United – Fulham

Næste artikel

U18: Blackburn snuppede sejren

ANNONCE