(foto af Carl Recine/Getty Images)
Manchester United møder PAOK Thessaloniki i en vigtig Europa League-kamp i aften på Old Trafford.
Dette opgør er afgørende for United, som efter en skuffende start på sæsonen skal sikre sig vigtige point for at komme videre i turneringen.
PAOK har traditionelt en solid defensiv, men United har set mere “sultne” ud under Ruud van Nistelrooys midlertidige ledelse, det håber vi fortsætter i aften.
Du kan se vores portræt af PAOK lige her!
Dato, tid og sted
Dato: Torsdag, 7. november 2024
Tid: 21:00 dansk tid
Sted: Old Trafford, Manchester
Dommer
Radu Marian Petrescu (ROM)
VAR-dommer: Daniele Chiffi (ITA)
Skader og karantæner
Manchester United: Yoro, Shaw, Malacia, Antony, Mainoo, Mount, Maguire, Collyer, Eriksen
PAOK: Lovren, Bakayoko, Samatta, Vieirinha
Seneste 5 kampe for begge hold
Manchester United | PAOK |
---|---|
Man Utd 1-1 Chelsea – 03/11/24 | Lamia 1-2 PAOK – 03/11/24 |
Man Utd 5-2 Leicester – 30/10/24 | Egaleo 0-3 PAOK – 30/10/24 |
West Ham 2-1 Man Utd – 27/10/24 | PAOK 1-2 OFI Crete – 27/10/24 |
Fenerbahce 1-1 Man Utd – 24/10/24 | PAOK 2-2 Viktoria Plzen – 24/10/24 |
Man Utd 2-1 Brentford – 19/10/24 | AEK Athens 1-1 PAOK – 20/10/24 |
Mulige startopstillinger
Manchester United (4-2-3-1):
Onana; Dalot, De Ligt, Martinez, Mazraoui; Ugarte, Casemiro; Amad, Fernandes, Rashford; Højlund
PAOK (4-3-3):
Kotarski; Sastre, Kedziora, Colley, Rahman; Camara, Ozdoev; Zivkovic, Konstantelias, Taison; Chalov.
Hold øje med
Manchester United: Rasmus Højlund. Jeg håber og tror på, at Højlund kan få en god kamp mod PAOK. Vi har brug for en Rasmus Højlund i topform for at få vendt den negative tendens med underpræstation ift. vores xG.
Hvis vi starter med Amad og Rashford, så kan det også tænkes at der bliver serveret flere bolde til ham, da vi bl.a. har set Rashford falde længere tilbage i banen i denne sæson.
PAOK: Shola Shoretire, tidligere United-talent, ville være et oplagt bud. Hvis ikke, så kan Andrija Zivkovic godt være en udfordring. Den tidligere Benfica-spiller har indtil videre scoret 2 mål, lavet 1 assist og haft 14 skud på mål i den hjemlige liga.
Skribentens bud på kampens resultat
Jeg forventer at Manchester United vinder med 2-0 i en god kamp på Old Trafford. Målene scores af Rasmus Højlund og Amad Diallo.
Hvor kan kampen ses?
Kampen kan streames på Disney+