Optakt: Manchester United – Leicester City

Sæsonens første trofæ står på spil, når José Mourinho i sin første betydende kamp som Manchester United-manager står over for sidste sæsons mestrer i årets Community Shield.

Søndag står José Mourinho over for sidste års højst overraskende vindere fra Leicester City. Det sker, når de to hold tørner sammen i årets Community Shield, hvor sidste sæsons pokalvinder møder mesterholdet.

Kampen på Wembley er ikke uvant for United, som har vundet trofæet hele 20 gange. Omvendt står det til for Claudio Ranieris tropper, som ikke har haft muligheden siden 1971, hvor de kom med – og vandt 1-0 over Liverpool – efter afbud fra Arsenal.

Den tidligere Charity Shield bliver de to mandskabers sidste mulighed for at vise muskler forud for sæsonens Premier League, der påbegyndes ugen efter. Mourinho har allerede meldt ud, at han ikke ser den som en decideret venskabskamp, men stadig som en mulighed for at give så mange spillere som muligt – seks er tilladt – spilletid.

”De røde djævle” har haft en noget rodet optakt til årets sæson, hvor et svirrende 4-1-nederlag til Dortmund var lavpunktet. En afbrudt kamp mod Manchester City blev fulgt op af et noget mere positivt 5-2-resultat mod Galatasaray, mens man senest spillede 0-0 på Old Trafford i Rooneys testimonial.

Leicesters mestre har dog heller ikke klaret det alt for godt i opvarmningssæsonen, hvor en straffesparkssejr over Celtic blev fulgt op af nederlag på 4-0 og 4-2 til Paris Saint-Germain og Barcelona.

Selvom Community Shield uden tvivl ikke er det mest prestigefyldte trofæ at vinde, er der dog ingen tvivl om, at trofæ-samleren José Mourinho meget gerne tager et nyt et af slagsen i sin første gældende kamp som United-manager.

Dato, tid og sted:

Kampen bliver spillet søndag 7. august kl. 17.00 på Wembley Stadium i London.

Dommer:

Craig Pawson dømmer søndagens opgør.

Skader og karantæner:

Både Timothy Fosu-Mensah og Chris Smalling, som har været ude i de seneste par opgør, er blevet meldt klar til morgendagens kamp. Dermed er Cameron Borthwick-Jackson den eneste Manchester United-spiller, der må sidde ude med en skade.

For Leicester er situationen endnu bedre, idet man ingen spillere må undvære.

Mulige startopstillinger:

Manchester United:

De Gea

Valencia – Bailly – Blind – Shaw

Carrick – Herrera

Mkhitaryan – Rooney – Martial

Ibrahimovic

Leicester City:

Schmeichel

Simpson – Morgan – Huth – Fuchs

Mahrez – Mendy – Drinkwater – Musa

Okazaki – Vardy

Hold øje med:

Op til sæsonen har Leicester godt nok mistet et stærkt kort i form af N’Golo Kanté, men truppen er også blevet forstærket andre steder. Særligt Ahmed Musa kan vise sig at blive et interessant bekendtskab. Den 23-årige kantspiller er kommet til Leicester fra CSKA Moskva for en klubrekord på 16,6 mio. pund.

Den driblestærke nigerianer har allerede vist tegn på sine styrker, da han scorede begge Leicesters mål i deres 4-2-nederlag til Barcelona, og har altså vist, at han godt kan være lidt af en mundfuld.

Sagt om kampen:

”Det er ikke en træningssession. Det er en kamp. Specielt for de spillere, der var med i sidste sæson, må den have mening. For at spille Community Shield skal man være mestre eller vinde FA Cup’en, og de vandt FA Cup’en, så vi skal gå ind til den som en kamp” – José Mourinho.

Skribentens bud på kampens udfald:

Jeg tror, at det bliver en kamp præget af de mange udskiftninger, der stadig ses som en optakt til Premier League næste weekend. Ikke desto mindre bør Mourinho og co.’s styrke være for stor en mundfuld for sidste års overraskelse, hvorfor jeg tror på en sikker 2-0 sejr til Manchester United.

Vidste du, at…

  • Den eneste gang, de to hold har mødtes på Wembley, var i FA Cup-finalen i 1963, som United vandt med 3-1.
  • Begge interne Premier League-kampe i den seneste sæson endte 1-1.
  • Det er første gang, Leicester er i Community Shield siden 1971, hvor de slog Liverpool 1-0 på Filbert Street. Sæsonen før havde de vundet Second Division (Championship nu, red.).
  • Det er til gengæld 30. gang, United deltager, hvoraf de 20 er vundet (16 direkte sejre og fire delte).
  • José Mourinho har til gengæld dårlige minder fra Community Shield som Chelsea-boss. Her er det kun blevet til én sejr ud af fire mulige; sidste år tabte han til Arsenal.
  • Zlatan Ibrahimovic har kun spillet en enkelt kamp på Wembley – et 1-0-nederlag til England.

Indbyrdes form:

Leicester City:

  • Barcelona 4 – 2 Leicester
  • PSG 4 – 0 Leicester
  • Celtic 1 – 2 Leicester (1-1)
  • Oxford Utd. 1 – 2 Leicester
  • Chelsea 1 – 1 Leicester

Manchester United:

  • Manchester Utd. 0 – 0 Everton
  • Galatasaray 2 – 5 Manchester Utd
  • Manchester Utd. 1 – 4 Bor. Dortmund
  • Wigan 0 – 2 Manchester Utd
  • Crystal Palace 1 – 2 Manchester Utd (1-1) 

Bestil den nye Manchester United-trøje her

ZLATAN, Mkhitaryan, Rooney, Martial… Oplev de store stjerner LIVE! Få hjælp til den ultimative rejse her

Bliv klar til den nye sæson – Få Uniteds kampe direkte ind i din kalender her

 

Forrige artikel

Mourinho før Leicester: Selvfølgelig vil vi vinde

Næste artikel

Zlatan vil have flere trofæer

ANNONCE