Optakt: Manchester United – Newcastle United

Newcastle United er denne sæsons helt store højdespringer. Indtil sidste weekends besøg på Etihad Stadium var de ubesejrede i Premier League, og Alan…

Newcastle United er denne sæsons helt store højdespringer. Indtil sidste weekends besøg på Etihad Stadium var de ubesejrede i Premier League, og Alan Pardews mandskab ligner ikke et hold, som har tænkt sig at gå ned i kadence lige foreløbigt. Den formidable statistik bygger på en stærk defensiv, som kun har lukket 11 mål ind – samme antal som deres overmænd fra weekendens opgør, Manchester City.

Manchester United har dog en anden statistik, som de kan læne sig opad op til dette opgør. De har nemlig ikke tabt til Newcastle i hele 17 Premier League-opgør i træk. Tilmed har ”the Magpies” aldrig slået Manchester United på Old Trafford i den bedste engelske række.

Manchester United har gennemgået et sandt skadeshelvede denne sæson, og den tendens fortsætter. Anderson er nyeste mand på skadeslisten, og her bliver han akkompagneret af Tom Cleverley og Michael Owen, mens Danny Welbeck, Rafael da Silva, Chris Smalling og Darron Gibson stadig må betragtes som tvivlsomme. Til gengæld skulle både Wayne Rooney og Nemanja Vidic være til rådighed.

Alan Pardew håber på, at hans nyerhvervelse fra Manchester United, Gabriel Obertan, når at blive sin tåskade kvit i tide. Cheik Tiote og Leon Best er også en tvivlsomme startere, mens Sylvain Marveaux er helt ude.

Skribentens bud på kampens udfald
Manchester United har en fremragende statistik mod Newcastle, og i sidste weekend så vi, at de er til at bide skeer med. Jeg tror på 2-0 til hjemmeholdet.

Mulig startopstilling
De Gea
Jones – Ferdinand – Vidic – Evra
Nani – Fletcher – Carrick – Young
Hernandez – Rooney

Seneste kampe
Indbyrdes
19/04-2011 Newcastle 0 – 0 United (PL)
16/08-2010 United 3 – 0 Newcastle (PL)
04/03-2009 Newcastle 1 – 2 United (PL)
17/08-2008 United 1 – 1 Newcastle (PL)
23/02-2008 Newcastle 1 – 5 United (PL)

Manchester United
22/11-2011 United 2 – 2 Benfica (CL)
19/11-2011 Swansea 0 – 1 United (PL)
05/11-2011 United 1 – 0 Sunderland (PL)
02/11-2011 United 2 – 0 Otelul Galati (CL)
29/10-2011 Everton 0 – 1 United (PL)

Newcastle United
19/11-2011 Manchester City 3 – 1 Newcastle (PL)
05/11-2011 Newcastle 2 – 1 Everton (PL)
31/10-2011 Stoke 1 – 3 Newcastle (PL)
26/10-2011 Blackburn 2 – 2 Newcastle (CC)
22/10-2011 Newcastle 1 – 0 Wigan (PL)

Historie
Kampe: 152
United-sejre: 77
Newcastle-sejre: 39
Uafgjorte: 36

Odds
Manchester United: 1,37
Uafgjort: 4,57
Newcastle United: 8,79

Tv
Lørdag d. 26. november kl. 16:00 på 6’eren

Rejs med Travel2Football og se Manchester Uniteds kampe live!

Forrige artikel

Anderson ude til februar

Næste artikel

Fergie afviser januar-indkøb

ANNONCE