Manchester United skal forsøge at fortsætte den flotte stime, som holdet har indledt den nye sæson med, når holdet i morgen tager til bet365 Stadium og møder Stoke. Indtil videre har United vundet tre kampe med en målscore på 10-0.
Men når det gælder Stoke, så kan historien godt blive en anden. De to hold har mødt hinanden 106 gange i alle turneringer og her er det blevet til 43 United-sejre og 28 Stoke-sejre. Siden Stokes seneste oprykning er det dog blevet til 12 sejre i 18 Premier League-kampe for United.
Stoke er et andet hold nu, end da Tony Pulis var manager og spillere som Delap og Adam huserede. Nu er den gamle United-angriber, Mark Hughes i stedet manager, og det har betydet, at holdet har en lidt anden type spillere.
Nu er det istedet mere tekniske spillere som Jese Rodrigues og Xherdan Shaqiri, der definerer holdets spillestil. I denne Premier Leagues anden runde, viste holdet, hvad det var gjort af, de de slog Arsenal 1-0. Ellers har Stoke hentet en uafgjort og indkasseret et nederlag.
Manchester United skal forsøge at tage mange gode takter med ind til opgøret. Matic har været glimrende, og hans tiltræden har uden tvivl løsnet op for flere af holdets offensive kræfter. Pogba og Mkhitaryan har eksempelvis exelleret med mål og assists.
Helt fremme skal dyrt indkøbte Romelu Lukaku også forsøge at forsøge at byggere videre på sin flotte start i United-trøjen, hvor det indtil videre er blevet til tre Premier League-scoringer. Hans opgave er blevet nemmere, eftersom Ryan Shawcross er meldt ude for Stoke.
Selvom United godt kan have det svært mod Stoke, så bør morgendagens kamp godt kunne vindes, inden den står på Champions League i næste uge.
Dato, tid og sted:
Kampen spilles den 9. september kl 18: 30 på Bet365 Stadium.
Dommer:
Neil Swarbrick dømmer kampen.
Skader og karantæner:
Manchester United mangler stadigvæk Marcos Rojo og Zlatan Ibrahimovic, der som bekendt fornyede sin United-kontrakt for to ugers tid siden. Luke Shaw og Ashley Young er på træningbanen igen, men det er erdnu for tidligt til, at de får kampminutter. På pressemødet forud for morgendagens kamp bekræftede Mark Hughes, at han måtte undvære Ryan Shawcross. Det er den eneste, Stoke må undvære.
Mulige startopstillinger:
Manchester United
De Gea
Valencia – Bailly – Jones – Blind
Matic – Fellaini
Mata – Pogba – Martial
Lukaku
Stoke
Butland
Pieters – Martins Indi –
Cameron – Allen – Fletcher – Wimmer
Jese – Chupo Matin – Jese
Hold øje med:
Jese Rodrigues har fået en fin start for Stoke, og han scorede, da holdet overraskende slog Arsenal 1-0. Han er en udfordrende spiller, der kan ting på egen hånd. Så Valencia skal være på dupperne på Uniteds højreback.
Skribentens bud på resultatet:
Jeg tror, United fortsætter det gode spil fra før landskampspausen, og det er nok til sejr mod Stoke. En snæver en dog. 1-0 til udeholdet.
TV:
Kampen vises på 6’eren klokken 18:30.
Hvem spiller rivalerne imod?
Manchester City – Liverpool
Arsenal – Bournemouth
Leicester – Chelsea
Everton – Tottenham