Optakt: Manchester United – West Ham

Manchester United tager lørdag mod West Ham på Old Trafford.

 

Manchester United har i de seneste spillerunder fået et par skuffende uafgjorte resultater, hvor mindst det ene kan få fatale konsekvenser i sidste ende. Nederlaget mod PSV var langt fra optimalt, og det sætter holde under et kæmpe pres i den sidste gruppekamp mod Wolfsburg, hvor holdet nu er pisket til at præstere, for at sikre sig videre deltagelse. Ud over fadæsen i Champions League er United heller ikke prangende i Premier League for tiden. Godt nok var sidste weekends kamp mod Leicester og brandvarme Vardy en vaskeægte topkamp, men med alt ære og respekt, så var det en kamp, der skulle vindes, hvis man har forhåbninger om at løfte trofæet i slutningen af sæsonen. Spillet fungerede langt fra optimalt i kampen, og endnu en gang var vi vidner til en gang stillestående fodbold, hvor holdet virkede bange for at føre kontrachancerne 100 % igennem.

Netop det stillestående angrebsspil har været et stort tema i pressen og på diverse fora. Louis van Gaal proklamerer stadigvæk, at det er en ”process”, og at vi nok først ser udbyttet af hans system i den kommende sæson. Spørgsmålet er så, om der er tid til at vente? Jo længere tid der går, jo større er chancen for at det ikke sker. Spillerne virker lige nu låste i deres positioner, og det går voldsomt ud over den kreative frihed. Spillere som Schweinsteiger og Schneiderlin fungerer fremragende i sådan et system, mens de offensive spillere er en helt anden sag. Hvis systemet for alvor skal lykkedes, så bliver manageren nødt til at gå på kompromis med sin spillestil og dermed åbne op for nogle andre dimensioner i det direkte angrebsspil.  

Lørdagens modstanderhold fra West Ham kommer med et frisk uafgjort resultat mod West Brom i baggagen. Kampen blev ellers langt hen af vejen spillet på West Hams præmisser, men i sidste ende var de altså uheldige og inkassere et mål, som gav et point. Netop det direkte spil er noget som London-mandskabet ynder at praktisere, og med hurtige folk i front, har de i denne sæson været et underholdende og sjovt hold at følge. De spiller altid med masser af tempo og forsøger tit at overrumple modstanderholdene med høj fart i omstillingsfasen.

Netop angrebslysten bliver tit akilleshælen. Når holdet forsøger at stå kompakt, bliver der tit brudt nogle aftaler af spillerne, og der giver tit nogle store huller i bagkæden. Vi så for et par spillerunder siden, hvordan Tottenham udnyttede disse huller til effektivt at udstille manglerne i den defensive organisering med en solid 4-1-sejr på White Hart Lane.

Vil United endelig sætte foden på speederen og komme ud over stepperne denne lørdag på Old Trafford? Tottenham viste, hvordan det skulle gøres, men spørgsmålet er bare om United er i stand til at spille angrebsfodbold i det tempo lige nu. Det bliver vi meget klogere på lørdag klokken 16.00.

Dato og tid:

Kampen spilles lørdag d. 5/12 klokken 16.00 på Old Trafford

Skader og karantæner:

Wayne Rooney er ikke klar igen, efter han fik et slag på anklen i kampen mod Leicester. Jesse Lingard kunne spille en rolle, men det er tvivlsomt, om han starter på banen i lørdagens kamp. Rojo, Herrera og Jones er alle meldt ude på ubestemt tid.

West Ham er uden langtidsskadede Payet. Derudover har holdet fået et stort slag, da Sakho ser ud til at være ude i det næste lange stykke tid. Enner Valencia er heller ikke klar til kampen.

Kampens Dommer:

Mark Clattenburg dømmer lørdagens kamp.

Mulige startopstillinger:

Manchester United:

De Gea

McNair – Smalling – Blind

Darmian – Schneiderlin – Schweinsteiger – Young

 Mata

Memphis – Martial

West Ham:

Adrian

  Tomkins – Reid – Ogbonna – Cresswell

Antonio – Noble – Obiang – Lanzini

Zarate

Caroll

Hold øje med:

Zarate bankede et fremragende frisparksmål ind mod West Ham. Derudover har Manuel Lanzini gjort det godt efter han inden denne blev lejet i Al Jazira Club. Han har indtil videre været en vigtig brik under Slaven Bilic, som har sammenlignet ham med en ung Carlos Tevez tidligere.  

Sagt om kampen:

”Det er meget vigtigt at holde positionen i top seks. Jeg tror ikke, vi kan sige på nuværende tidspunkt, hvem der bliver mester, men det er vigtigt at præstere godt i december og januar. I sidste ende er det dog det, tabellen viser i maj, som er det afgørende”. – Louis van Gaal

Skribentens bud på resultatet:

Jeg har svært ved at se et United hold, som kommer til at vade i chancer. West Ham har gjort det fremragende i denne sæson, hvor de har drillet mange af topholdende. Der er dog ingen tvivl om, at United skal frem over stepperne og have tre point i kampen, hvis de skal holde sig inde i titelkampen op til det tætte juleprogram. Jeg tror på, at United tager en snæver 1-0 sejr på hjemmebane og dermed holder presset på de andre tophold.

Vidste du, at:

  • West Ham har ikke vundet på Old Trafford siden sæsonen 06/07, hvor Carlos Tevez scorede sejrsmålet.
  • United har vundet de seneste syv hjemmekampe mod West Ham.
  • Der er normalt mange mål mellem de to hold. Sidst holdene spillede 0-0 var i 1998 på Upton Park.

TV:

Kampen bliver vist på TV3+ og 6eren.

Hvem spiller rivalerne mod:

Stoke – Manchester City

Arsenal – Sunderland

Chelsea – Bournemouth

Newcastle – Liverpool

 

Bliv klædt på til kamp her – Køb Manchester Uniteds nye trøje

Vil du på Old Trafford og opleve The Red Devils? Vi guider dig i de forskellige muligheder her

Forrige artikel

Er der talent i the Championship?

Næste artikel

Rooney misser weekendens opgør

ANNONCE