Optakt: Ny tro, eller ny fiasko?

Manchester United skal tirsdag aften spille deres første kamp efter Solskjærs fyring, når de møder Villarreal i en vigtig Champions League-kamp. Det bliver med tidligere midtbanegeneral Micheal Carrick ved roret.

En forfærdelig kamp mod Watford blev dødstødet for Solskjær. Den ellers så sympatiske klubmand evnede ikke, at føre holdet til tops. Nu får Michael Carrick midlertidigt chancen, når Manchester United rejser til den spanske østkyst, hvor de skal spille mod Villarreal.

I december 2018 kunne Solskjær starte, hvad man kan kalde en ny æra hos Manchester United. En tro på succes, der ellers var ikke-eksisterende i Mourinhos defensive tilgang. Lidt af den tro kan man nu håbe kommer tilbage.

Sidste kamp mod Villarreal var noget af en rutsjebanetur. Efter skuffende at komme bagud, kunnet et drømmehug af Alex Telles og redningsmanden Ronaldo sørge for, at de røde djævle fik alle tre point. Den spanske klub har ikke formået, at følge op på deres flotte sæson sidste år. På trods af, at de deler første pladsen i Cheampions League-gruppen med United, ligger de nummer 12 i La Liga på nuværende tidspunkt. I weekendens kamp blev det kun til et enkelt point mod bundholdet Celta Vigo.

Manchester United må dog heller ikke siges at være i storform. 4-1-nederlag mod Watford og nogle rædderlige opvisninger de forgangene spillerunder. Det er dog ikke til at vide, om fyringen af Ole Gunnar sparker ny energi i truppen. Tirsdagens kamp kan forhåbentligt blive et vendepunkt efter en forfærdelig periode.

Dato, tid og sted:
Kampen spilles tirsdag d. 23 november, klokken 18:45 på Estadio de la Ceramica.

Kampens dommer:
Den erfarne tysker Felix Brych styrer kampen.

Skader og karantæner:
Manchester United må undvære Shaw, der fik en hovedskade mod Watford. Derudover er Cavani, Pogba og Greenwood stadig ude.

Villarreal ser ud til at må undvære deres farlige topangriber Gerard Moreno. Aurier er ikke registreret til at spille Champions League.

Mulige startopstillinger:

Manchester United:

Wan-Bissaka – Lindelöf – Maguire – Telles

McTominay – Van de Beek

Sancho – Fernandes – Rashford

Ronaldo

Villarreal:

Rulli

Foyth – Albiol – Torres – Pedraza

Parejo – Capoue – Coquelin

Pino – Alcacer – Danjuma

 

Hold øje med:
Kanterne hos Villarreal er farlige. Den tidligere Bournemouth-profil Danjuma er i hopla, og har virkelig imponeret for de spanske Europa League-vindere. United skal spille hurtigt på kontraangrebene, da Villarreals forsvar står meget kompakt, og derfor vil være svært at bryde op.

Skribentens bud på kampens resultat:
Jeg håber, at United genfinder det opfriskende, kreative spil, men jeg tvivler. I og med, at Carrick har været en fast bestanddel af Solskjærs stab, tror jeg ikke, at vi ser en stor forandring. United får dog et godtaget resultat, og tager hjem til Manchester med et enkelt point. 1-1.

TV:
Kampen vises på 3+ og Viaplay.

BOG: Peter Schmeichel har udgivet ny selvbiografi. Køb den via Saxo.com og støt samtidig OldTrafford.dk 

TRØJE: Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

OPLEVELSE: Skal du opleve Ronaldo, Sancho og resten af stjernerne på Old Trafford i den nye sæson? Læs vores guide til kampbilletter her

 
Forrige artikel

Carrick: Et privilegium at være i min position

Næste artikel

Uniteds 'tomme' trænersæde: Hvem er i loopet, og hvem tager den endelige beslutning?

ANNONCE