Onsdag aften vil Champions League-hymnen spille for anden gang i sæsonen, når de røde djævle træder ud på Old Traffords grønsvær. Og Manchester United har brug for en hjemmebanesejr, da de på nuværende tidspunkt må se sig som nummer fire i gruppen.
Sidste møde med Villarreal er en til United-fansenes glemmebog. Denne gang er der dog ikke risiko for straffesparkskonkurrence – og det er ikke Europa League, hvor Villarreal-træneren, Unai Emery, ellers efterhånden er ekspert. Der er altså dømt revanche-tid for Solskjærs tropper, som forhåbentlig kan give fansene en forløsende sejr.
Oplev Rasmus Højlund, Christian Eriksen og De røde Djævle på Old Trafford Få de bedste tips i OldTrafford.dk rejseguide
Villarreal kommer ind til kampen i bedre form end United. Hvor de røde djævle har måtte se sig slået de seneste to kampe, har Villerreal skabt et par gode resultater. Holdet fra den spanske østkyst spillede sidste Champions League-kamp 2-2 med Atalanta på hjemmebane og på trods af, at de ikke har samlet sønderlig mange point i La Liga endnu, har de skabt nogle glimrende resultater. Nævneværdigt er blandt andet 2-2 ude mod Atletico Madrid og i weekenden uafgjort på Santiago Bernabéu.
Dato, tid og sted:
Kampen bliver spillet d. 29/9 klokken 21:00 på Old Trafford.
Se Manchester Uniteds kampe på Viaplay
Bliv klar til kampene Læs mere og bestil Viaplay her (reklamelink)
Kampens dommer:
Det bliver tyske Felix Zwayer, der dømmer kampen.
Skader og karantæner:
Solskjær melder desværre, at vi må undvære Maguire til kampen. Shaw skulle dog være i spil til en plads på bænken. Wan-Bissaka kan, pga. hans udvisning mod Youngboys, ikke deltage i kampen. Derudover er Rashford og Amad stadig i genoptræning.
Sidste sæsons Villarreal-topscore, Gerard Moreno, er ikke blevet klar til kampen, og Coquelin er ude, da han mod Atalanta fik to gule kort. Derudover er Raba og Chukwueze usikre til kampen
Mulige startopstillinger:
Manchester United:
De Gea
Dalot – Varane – Lindelöf – Telles
Fred – McTominay
Greenwood – Fernandes – Pogba
Ronaldo
Villarreal:
Rulli
Foyth – Albiol – Torres – Moreno
Parejo – Capoue – Trigueros
Pino – Alcacer – Danjuma
Hold øje med:
Danjuma og Trigueros har været i mulhumør på det seneste, og det er derfra, at de fleste Villarreal-mål er kommet denne sæson. Derudover skal vi prøve at bryde et stærkt Villarreal-forsvar ned. Det kan give plads til, at Villarreal kan lave nogle farlige kontraangreb. Vores to reservebacks skal være klar fra start, da Villarreals to kanter har været gode.
Skribentens bud på resultat:
Forhåbentlig kan Ronaldo fortsætte sin gode start i den røde trøje. Jeg tror, at Ronaldo vil give Albiol kamp til stregen. Derudover burde Greenwood kunne overløbe Moreno i højresiden, og på det grundlag, tror jeg på en United-sejr. Det bliver svært, at åbne Villarreal-forsvaret op, men efter et par fantastiske pasninger fra Bruno og Pogba vil Manchester United vinde 2-0.
Hvor kan kampen ses?
Kampen bliver vist på 3+ og Viaplay.
Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.
Skal du opleve Ronaldo, Sancho og resten af stjernerne på Old Trafford i den nye sæson? Læs vores guide til kampbilletter her