(Photo by Ash Donelon/Manchester United via Getty Images)
En af de mest ikoniske opgør i Premier League spilles søndag eftermiddag i Manchester.
Manchester United tager imod Arsenal – en kamp mellem sidste års nr. 14 og nr. 2.
Begge hold har været aktive på transfermarkedet og forstærket sig hver især. Særligt offensiven har været en prioritet for begge mandskaber. Manchester United-fansene vil være spændte på at se de tre frontmænd i aktion: Mattheus Cunha, Bryan Mbuemo og senest indkøbte Benjamin Sesko. Arsenal-fans vil holde særligt øje med svenske Viktor Gyökeres, som kom til efter at have bombet mål ind for Sporting i de sidste to sæsoner.
Særlig fokus må der også siges at være på de to trænere forud for kampen. For begge kan den kommende sæson blive skælsættende.
For manden i spidsen for Manchester United, Ruben Amorim, bliver det utrolig spændende at se, om han kan vende skuden fra sidste sæson. Han har fået et transfervindue, hvor han har haft mulighed for at sætte sit præg på sit United-hold. Skulle det ikke lykkes for den 40-årige portugiser at komme godt fra land, vil sædet hurtigt begynde at blive varmt under træneren.
I den anden lejr står spanske Mikel Arteta, som går ind til sin 7. sæson som træner for Arsenal. Og efter tre 2.-pladser i træk er utålmodigheden i Arsenal-fanbasen efter et Premier League-trofæ ved at være stor. Kun en Community Shield er det blevet til siden 2020, hvor Pierre-Emerick Aubameyang løftede FA Cuppen foran et corona-tomt Wembley. Det bliver spændende at se, om Arteta endelig kan bringe Premier League-trofæet til Nordlondon.
– Dato, tid og sted
17. August, kl. 17.30 på Old Trafford
– Dommer
Simon Hooper
– Skader og karantæner (for begge hold)
Manchester United må undvære Lisandro Martinez, som endnu ikke er blevet sin skade kvit fra sidste sæson. Yderligere er Mazraoui ude, mens at unge Ayden Heaven vurderes tvivlsom
Hos Arsenal må de undvære brasilianske Gabriel Jesus. Leandro Trossard vurderes som tvivlsom
– Mulige startopstillinger (for begge hold)
Manchester United
Onana
Yoro – de Ligt – Shaw
Diallo – Casemiro – Ugarte – Dorgu
Mbuemo – Bruno
Cunha
Arsenal
Martinelli – Gyokeres – Saka
Rice – Zubimendi – Ødegaard
Lewis-Skelly – Gabriel – Saliba – Timber
Raya
– Hold øje med
Naturligvis vil det give mening, at opfordre til at holde øje med de nye drenge i klassen, men jeg tillader mig at anbefale noget andet: Hold øje med udtrykket i Manchester United-holdet. Er der en tro på tingene? Hvad hvis de kommer hurtigt bagud?
– Skribentens bud på kampens resultat
Jeg tillader mig at være optimistisk: Jeg tror at kampen ender 2-2. United viser, at de har fået noget bragt noget kvalitet ind offensiv, men jeg tror ikke, at United formår at dæmme ned for Arsenals offensiv.
– Ugens podcast skal indlejres
Bliv klædt godt på med sæsonoptakten her !
– Hvor kan man se kampen?
See og Viaplay