Optakt: Sidste kamp for Michael Carrick

Manchester United-legenden takker af i årets sidste Premier League-kamp, hvor også andre reserver ventes at få chancen.

Sæsonen 2017/18 i Premier League er ved at være ved sin vejs ende. En enkelt kamp er hvad der resterer. Dagens kamp mod Watford fortjener på mange måder en fin afslutning. Manchester United har ikke siden Sir Alex Ferguson trådte tilbage sluttet en sæson med mere en 80 point. I øjeblikket har United 78 point, hvilket altså betyder, at klubben kan at opnå den bedste sæson pointmæssigt siden den legendariske træner tog sin afsted.

Dagens kamp byder også på et farvel med en trofast og stor spiller. Når Michael Carrick går på banen som anfører, er det hans sidste kamp på Old Trafford efter en lang og flot karriere. I de senere år har han dog haft en lidt mere anonym rolle på holdet, men ikke desto mindre har han været en betydningsfuld spiller gennem en lang årrække. Carrick er samtidig den sidste spiller på holdet, som var med til at vinde Champions League i 2008. Han er en spiller, som fortjener en værdig afsked. Den 36-årige englænder forsvinder dog ikke helt fra klubben, idet han fra næste sæson vil indgå i Mourinhos trænerstab.

Udover at være Premier League sæsonens sidste kamp, er det også en kamp, hvor Manchester United har en mulighed for at tanke selvtillid til den næste sæson og til FA Cup-finalen. Træner José Mourinho har allerede bebudet, at både Anthony Martial og Marcus Rashford får chancen fra start. De to unge spillere er i den senere tid blevet kritiseret, men i dagens kamp får de så chancen for at gøre denne kritik til skamme. Samtidig kan de med en god indsats gøre deres chancer for en plads i FA Cup-finalen lidt større. Mourinho har desuden også meldt ud at David De Gea vil få et lille hvil, hvilket giver plads til Sergio Romero mellem stængerne. Daley Blind, Eric Bailly og Juan Mata er også blevet lovet en startplads af den karismatiske træner.

Siden finalepladsen i FA Cuppen blev sikret, har Manchester United haft nogle skuffende resultater i Premier League. Ganske vist vandt United over Arsenal, men i den kamp var intensiteten nærmere som i en træningskamp end i et rivalopgør. Siden da har United mandskabet tabt til upåagtede Brighton og senest fået et uafgjort resultat mod David Moyes’ West Ham. Normalt ville kampe mod hold som disse betyde, at den nordengelske klub ville trække sig sejrrigt ud, men tilsyneladende ligger både motivationen og fokus fra spillerne på FA Cup-finalen d. 19. maj. For at United kan tage værdigt afsked med spilleren Carrick og samtidig slutte sæsonen af på en fin måde, kræver det en professionel indsats mod Watford. Senest de to klubber mødte hinanden, blev resultatet 4-2 i Uniteds favør.

Watford har haft en lidt blandet sæson. Den sydengelske klub fik en god start på sæsonen med blandt andet en sejr over Arsenal. De gode takter blev dog spoleret af en periode med dårlige resultater, hvilket resulterede i en trænerfyring. Den spanske træner Javi Garcia blev ansat, hvilket indtil videre har kastet fire sejre af sig i 14 kampe. I de sidste otte kampe, har Watford formået blot at hente en enkelt sejt, hvilket var i deres seneste kamp mod Newcastle. Watford indtager i øjeblikket en 13. plads i ligaen, men kan med en sejr på Old Trafford komme op på en 10. plads, hvis andre resultater vel at mærke flasker sig til deres fordel.

Dato, tid og sted:

Kampen bliver spillet søndag d. 13. maj klokken 16 på Old Trafford.

Skader/karantæne:

Lukaku, Fellaini og Rojo er fortsat ude med skader. Desuden bliver De Gea sparet til opgøret.

Watffords skadesliste er lang, men af prominente navne kan nævnes: Younes Kaboul, Kiko Femenia, Andre Carrillo. Den tidligere United-spiller Tom Cleverly er ligeledes ude med en skade. Yderligere er profilerne Sebastian Prodl og Etienne Capoue er begge meldt tvivlsomme til sæsonens sidste kamp i ligaen.

Dommer: Lee Mason

Mulig startopstilling:

Manchester United:

Romero

Valencia – Jones – Bailly– Blind

Pogba – Carrick (c)

Mata – Lingaard – Martial

Rashford

 

Watford:

Karnezis

Janmaat – Cathcart – Kabesele – Holebas

Hughes – Capoue – Doucoure – Pereyra

Deeney – Gray

Hold øje med: Doucoure

Watford råder over de to dygtige franske midtbanespillere Capoue og Doucoure. Capoue trak mest opmærksomhed til sig i sidste sæson, hvor det været Doucoure i denne. Den 25-årige Doucoure har primært sine forcer i det defensive, men kan faktisk også være farlig i den anden ende. Syv mål og to assists er det blevet til for franskmanden. Der er dermed langt op til en spændende fransk duel mellem Doucoure og Paul Pogba.

Sagt om kampen:

“ Det er hans (Carrick red.) sidste kamp på Old Trafford og derfor er jeg er sikker på, at de vil gøre deres bedste for at vinde over os. Men for os,er det en chance for at forbedre vores position” – Javi Garcia, Watfords træner.

Skribentens bud på udfaldet af kampen:

Ovenpå de seneste skuffende resultater vil jeg være forsigtig i mit bud. Jeg tror på en 2-1 sejr, og håber på, at Michael Carrick kan have en afgørende fod med i en scoring.

Vidste du at:

  • Manchester United har vundet 13 ud af deres sidste 14 møder med Watford i alle tuneringer.
  • Troy Deeney har scoret tre Premier League mål mod United. Alle tre fra straffesparkspletten. Det er kun Steven Gerreard, som har flere straffesparksmål mod de røde djævle i turneringen.
  • Manchester United har vundet flere kampe end nogen anden på sæsonens sidste dag. To gange har United sluttet sæsonen af med nederlag. Det var mod Tottenham i 2001 og West Ham i 2007.

Tv: Af en eller anden årsag har Viasat ikke valgt at sende kampen. Det vil sige, at du kun kan se kampen, hvis du har et Viaplay abonnement. Den ivrige seer kan dog genudse kampen på Tv3max kl 22:45.

Hvem spiller rivalerne imod:

Southampton – Manchester City

Liverpool – Brighton

Tottenham – Leicester City

Huddersfield – Arsenal

Newcastle – Chelsea

Læs mere om:

Podcast: Lyt til OldTrafford.dk’s podcast om Manchester United. Læs mere her
Rejser og billetter: Vi har samlet en masse tips og gode råd, hvis du vil opleve Manchester United på Old Trafford
Forrige artikel

Rui Faria stopper som assistent for Mourinho

Næste artikel

Startopstillingen mod Watford

ANNONCE