Optakt: Swansea – Manchester United

For Louis van Gaal bliver det en vigtig opgave, når han med sine tropper gæster Swansea og Liberty Stadium søndag eftermiddag.

Efter en overbevisende sejr i returkampen mod Club Brugge, vender Wayne Rooney og co. atter blikket mod den hjemlige liga. Modstanderen er sidste års onde ånd; den walisiske klub var således den eneste klub, der fik skovlen under ”de røde djævle” i begge interne Premier League-opgør opgør.

Sidste års tavle skal viskes ren, og Louis van Gaal må være fortrøstningsfuld efter den overbevisende præstation mod Club Brugge. Uniteds kaptajn, Wayne Rooney, har endnu til gode at score i dette års Premier League. Han fik dog brudt bylden i Belgien, og det med stil; et flot hattrick tog kaptajnen med hjem, og det må indgyde selvtillid både hos Rooney og van Gaal.

Samtidig kan ”de røde djævle” kravle op på ligaens andenplads, hvis de formår at få alle tre point med hjem fra Wales. Liverpool, som inden runden havde samme antal point, snublede hjemme mod upåagtede West Ham og tabte hele 0-3, mens Leicester City delte point med Bournemouth.

Efter sidste uges nulløsning mod Newcastle, samt de to nederlag sidste år, burde det ikke være svært for van Gaal at finde motivation frem. Men vi ved også, at det ikke bliver let mod et Swansea-hold, der allerede har stjålet point fra Chelsea.

Dato og tid:

Kampen spilles søndag d. 30/8 2015 klokken 17.00 på Liberty Stadium.

Kampen dommer:

Martin Atkinson dømmer søndagens kamp.

Skader og Karantæne:

Søndagens modstander er i den opmuntrende situation, at man er forskånet for skader.

Manchester United må undvære Adnan Januzaj, der er ude med sygdom. Phil Jones er i bedring, men forsvarsspilleren er stadig ude med den milde blodprop, der har holdt ham ude af samtlige kampe hidtil i sæsonen. Marouane Fellaini er dog igen i spil til en startplads, efter hans tre dages karantæne i Premier League er overstået.

Mulige startopstillinger:

Swansea:

Fabianski

Naughton – Fernández – Williams – Taylor

Ki – Shelvey

Ayew – Sigurdsson – Montero

Gomis

Manchester United:

Romero

Darmian – Smalling – Blind – Shaw

Schweinsteiger – Schneiderlin

Mata – Herrera – Memphis

Rooney

Hold øje med:

Her er det oplagt at nævne topscoreren, og det er netop, hvad jeg har tænkt mig. For den fortræffeligt navngivne Bafetimbi Gomis har scoret i alle tre Premier League-kampe i denne sæson, og den store klyne af en angriber er for alvor begyndt at vise, hvorfor han blev hentet i Lyon sidste år. Med sin fysik kan han godt udgøre et problem for Daley Blind, hvis han får genvalg i midterforsvaret.

Sagt om kampen:

”Vi skal ikke tabe igen. De var den eneste klub som tog seks piont mod os i sidste sæson, og det skal ikke ske igen. Jeg håber, vi kan vise dem, at vi har forbedret os siden sidste sæson. (…) Min første kamp var mod Swansea, og nu er det min kamp nummer 50. Jeg føler, at vi er meget bedre forberedt i denne sæson. ” – Louis van Gaal

Skribentens bud på resultatet:

På trods af den flotte kamp mod Brugge, venter der stadig en hård opgave på Liberty Stadium. Swansea har set utroligt stærke ud i sæsonstarten, og jeg forudser, at ”de røde djævle” får en svær eftermiddag mod det velsmurte walisiske hold. Udeholdet har dog stadig til gode at lukke et mål ind i Premier League, og kan de fortsætte de gode takter defensivt, tror jeg på en kneben sejr.

Kampen ender 1-0 til United.

Vidste du, at:

  • Manchester United har tabt tre af de seneste fire kampe mod Swansea.
  • Swansea vandt begge opgør mod United i sidste sæson. Det betyder, at Garry Monk aldrig har tabt til Louis van Gaal.
  • Swansea har dog ikke vundet to hjemmekampe i streg siden november sidste år.
  • Sergio Romeros har startet sæsonen med tre ‘clean sheets’. Noget, der ikke er sket siden Anders Lindegaard gjorde det samme i 2011.
  • På trods af Rooneys midtuge-hattrick, har englænderen ikke scoret i ni Premier League-kampe i streg. Det er kun sket én gang før i hans karriere, at han har spillet 10 kampe uden at score (mellem august og december 2003, da han spillede i Everton).

Seneste fem kampe:

Manchester United:

Club Brugge – United 0-4

United – Newcastle: 0-0

United – Club Brugge: 3-1

Aston Villa – United: 0-1

United – Tottenham: 1-0

Swansea:

Swansea – York 3-0

Sunderland – Swansea 1-1

Swansea – Newcastle 2-0

Chelsea – Swansea 2-2

Swansea – Deportivo La Curuña 0-0

TV:

Kampen bliver vist på TV3 Sport 2.

Hvem spillede rivalerne imod?

Chelsea tabte 1-2 til Crystal Palace på Stamford Bridge.

Liverpool tabte 0-3 til West Ham på Anfield.

Arsenal vandt 1-0 ude over Newcastle.

Manchester City vandt 2-0 over Watford på Etihad.

Køb den nye Manchester United-trøje hos Unisport.dk eller hos Sportmaster.dk 

Forrige artikel

Blind afviser, at United er kedelige

Næste artikel

Officielt: Jonny Evans solgt til WBA

ANNONCE