Optakt: Turen går til Cypern

Omonia Nicosia på Cypern venter torsdag aften i tredje runde af Europa Leagues gruppespil.

Det var ikke ligefrem en opløftende start på fodbolden efter landsholdspausen i weekenden. Et smerteligt nederlag på 6-3 på Etihad, som nok bare hurtigst muligt skal i glemmebogen. Sidst United var i aktion i Europa League blev det til en nem sejr mod Sheriff Tiraspol, hvor Ronaldo og Sancho var mændene bag målene.

Dog er der kun de tre point på kontoen som blev hentet hos Sheriff, og alt andet end en sejr torsdag aften vil være en skuffelse. Man må håbe på en mere oplagt trup som vil tage revanche og vise, at de er bedre end hvad vi så søndag. Det er en oplagt mulighed, torsdag, hvor modstanderen er Omonia Nicosia fra Cypern.

Omonias Europa League eventyr er ikke ligefrem kommet flyvende fra start. Først et 0-3 nederlag til Sheriff, efterfulgt af et 2-1 nederlag ude mod Real Sociedad, og Omonia ligner et hold som er dømt til at ende sidst i gruppen.

I den hjemlige liga, er  Omonia heller ikke ligefrem et buldrende tog der kører modstanderne over, dog er det blevet til tre sejre og to nederlag i de første fem kampe.

Deres europæiske historie er heller ikke ligefrem prangende, hvor det blot er blevet til en enkelt sejr ud af 26 mulige i gruppespil. Dog er det blevet til et par sejre, eksempelvis over belgiske Gent i kvalifikationsrunderne.

Vi har lavet en længere artikel hvor du kan læse mere om Omonia Nicosia, her.

Alt andet lige er Omonia, et hold der skal slås, og spørgsmålet nu om Erik ten Hag ryster posen og finder nogle nye brikker frem til kampen, og lader nogle af de mest prøvede spillere som Eriksen og Fernandes få et hvil, eller om alle sejl bliver sat ind for at sikre en tidlig føring for derefter at rotere, så spillerne er klar til søndagens opgør mod Everton. Ten Hag selv, melder at han vil stille med det stærkeste hold fra start i en kamp der skal vindes, så mon ikke vi får mange af de samme 11 at se igen.

 

Alt taler i hvert fald for, at et hævntørstigt Manchester United har et overkommeligt bytte i form af Omonia Nicosia på Cypern, som skal nedlægges.

 

Dato, tid og sted:

Kampen starter kl. 18:45 og spilles på Neo GSP Stadium

Dommer:

34-årige João Pinheiro fra Portugal er manden med fløjten.

Skader og karantæner:

Både Harry Maguire og Raphaël Varane er ude til torsdagens kamp. Maguire døjer stadig med en skade han fik i landsholdspausen, mens Varane er ude med en forstuvning fra City kampen. Dog er ten Hag optimistisk omkring Varane og han vender forhåbentligt hurtigt tilbage. Hvad gælder Maguire, så er der længere udsigter før man ved hvornår han er tilbage. Martin Dubravka fik også en skade under landsholdspausen og er derfor også ude til kampen. Derudover er både Aaron Wan-Bissaka og Donny Van de Beek heller ikke med i truppen til kampen.

Hold øje med:

Top scoren hos cyprioterne, Bruno, har scoret i de sidste fire kampe for klubben. Den brasilianske kantspiller kan måske byde forsvaret op til sambabold. Dog må man håbe og forvente at han er noget nemmere at stoppe end Erling Haaland.

Skribentens bud på kampens resultat:

Meget overkommelig modstander, som på papiret ikke burde være noget problem. United har brug for at gå ud at vise hvad de er lavet af, så en sejr på 3-0 er buddet.

📝 Kom med din mening på OldTrafford.dk

➡ ️ Opret din profil her og kommenter artiklen nedenunder.


Forrige artikel

Ten Hag efter reality check: Tak for lektionen, Pep

Næste artikel

Trupnyt: United rejser uden Varane og Maguire

ANNONCE