Optakt: United håbe at forlænge sejrsstimen på Kenilworth Road

Manchester United møder Luton Town på Kenilworth Road, mens de fortsat stræber mod Premier Leagues top fire.

Søndag aften skal United prøve kræfter på Premier Leagues mindste udebane, når de gæster Luton Town på Kenilworth Road.

Head to Head

Manchester United rekord mod Luton Town tæller 30 sejre ud af de 41 kampe. Dette imens Luton Town kun har fire sejre.

Luton har tabt ni af deres seneste ti kampe mod Manchester United i liga-konkurrencer, og den eneste undtagelse var en 1-1 uafgjort i 1992. Manchester United er ubesejrede i deres seneste 12 kampe mod Luton Town i liga-konkurrencer, hvor deres seneste nederlag var i 1987 med 2-1.

Deres seneste møde på Old Trafford d. 11. november 2023 endte med 1-0 til United, hvor kampens eneste målscorer var Victor Lindelöf.

Manchester United

De Røde Djævle rider i øjeblikket på en bølge af succes efter at have sikret tre ligasejre i streg. Med en imponerende stime på seks ubesejrede kampe er de nu inden for rækkevidde af femtepladsen, Tottenham, og ligger kun seks point efter på sjettepladsen.

For Erik ten Hag og hans tropper har denne sæson været præget af udfordringer. På trods af en urolig start er de fast besluttede på at sikre sig en plads i de europæiske turneringer næste år. Træneren har da også for nyligt udtalt, at alle kampe fra nu af til sæsonafslutningen kan betegnes som finaler. En sejr i dag vil gøre underværker for top-4-drømmen.

United har vundet deres seneste 11 kampe mod nyoprykkede hold i ligaen, og har kun lukket 5 mål ind i disse opgør.

Luton Town F.C.

Luton Town ligger i øjeblikket på 17. pladsen i Premier League-tabellen med 1 point ned til 18. pladsen. Det vil sige, at de befinder sig lige over nedrykningszonen. Selvom deres rolle i ligaen har været præget af, at de for første gang i klubbens historie er oprykket fra Championship, har de flere gange vist styrke på hjemmebane i denne sæson.

De led et 3-1 nederlag til Sheffield United i sidste uge. Luton bliver nødt til at arbejde hårdt for at komme tilbage på sporet i Premier League i den forestående kamp.

Dato, tid og sted:

Den 18. februar 2024 kl. 17.30 (dansk tid) på Kenilworth Road, Luton.

Dommer

Kampen dømmes af David Coote.

Skader og karantæner

Uniteds utilgængelige spillere: Aaron Wan-Bissaka, Tyrell Malacia, Anthony Martial, Lisandro Martinez, Mason Mount.

Lutons utilgængelige spillere: Marvelous Nakamba, Mads Andersen, Tom Lockyer, Daiki Hashioka.

Mulige startopstillinger

Manchester United:

Onana
Dalot – Varane – Maguire – Shaw
Casemiro – Mainoo
Garnacho – Fernandes – Rashford
Højlund

Luton Town:

Kaminski

Bell – Osho – Mengi

Ogbene – Barkley – Lokonga – Doughty

Townsend – Morris

Adebayo

Hold øje med

Højlund er værd at have et blik på i dagens opgør, da han helt sikkert vil søge at forbedre sin statistik med flere mål. Han har i skrivende stund scoret mål i de seneste 5 kampe, han har spillet.

Det er tydeligt, at han er en vaskeægte målscorer, og han kommer helt sikkert til at true Lutons forsvar med hans (forhåbentlige og velplacerede) store selvtillid.

Skribentens bud på kampens resultat

I dag kommer United til at kravle tættere på femtepladsen, når der bliver taget 3 point med hjem i bagagen. Der er ingen grund til at undervurdere modstanderne, men når United præsterer sejr mod Aston Villa, som er i topform, vil dagens opgør næsten ikke skulle ende i andet end mere end bare 1 point.

Mit bud på et kampresultat vil være 3-1 til Manchester United.

Hvor kan man se kampen?

Kampen bliver sendt på See og Viaplay

1 kommentar
  1. “En bølge af succes”….tre sejre i streg, eller “imponerende stime”…pga seks ubesejret kampe

    Fortæller lidt om hvor meget standarden og forventningerne er faldet for klubben.

    Måske skribenten lige skulle trække vejret….resultatmæssig succes og en fin ubesejret stime kan jeg gå med til.

    Men vi bør slå Luton klart idag, Spurs dummede sig igår og vi kan halvere hullet på de 6 point til 5.pladsen, desværre tog Villa alle tre point i deres kamp igår, så det er kun de tre point der batter…..

    1-4 Højlund med et Hattrick og Maguire på knolden.

Kommentarer er lukket

Forrige artikel

Sky Sport DE: United tager kontakt til ung Bayern-angriber

Næste artikel

Startopstillingen: Uændret fra Villa-kampen

ANNONCE