Optakt: United kan sikre sig Champions League-avancement

Med et kryds mod Paris Saint-Germain kan Solskjær og Co smide sit navn i puljen til forårets knald eller fald-kampe.

United har haft nogle rigtig gode oplevelser mod Paris Saint-Germain(PSG) de senere år. Alle husker selvfølgelig den fantastiske aften i Paris i 2019, og for en måned siden tog Fernandes og kammeraterne til den franske hovedstad og leverede nok en flot præstation og hentede tre point.

Før de to kampe i Paris hentede hovedstadsklubben dog en sejr i Manchester, og det skal hjemmeholdet selvfølgelig prøve at undgå i morgen aften. Hvis United får et positivt resultat, sikrer de sig avancement til næste runde og en ‘gratis kamp’ i et presset kampprogram i næste uge.

De franske mestre med alle de store navne har gang i en rodet sæson, efter de ellers var i finalen i turneringen i sommer. Godt nok ligger tyske Thomas Tuchels tropper på en førsteplads i den hjemlige turnering, men der dufter af uro, hvor Neymar og Kylian Mbappé især virker utilfreds med tingenes gang.

Og presset er stort på franskmændenem hvis helt store erklærede mål er at vinde trofæet med de store ører, men lige nu ligner det bare ikke, at kvalifikation til ottendelsfinalen ligger til højrebenet. Og så vil balladen først bryde ud i Paris.

Man kan forestille sig, at United-spillerne træder ud på Old Traffords græstæppe med selvtillid i maven efter søndagens flotte comeback-sejr mod Southampton. Og selvom formen på hjemmebane har været rædderlig i den her sæson i Premier League, så er det blevet til to overbevisende sejr mod RB Leipzig og Istanbul i Champions League.

Dato, tid og sted:
Kampen spilles onsdag d. 2 december klokken 21 på Old Trafford, Manchester, England.

Kampens dommer:
Daniele Orsato

Skader og karantæner:
David de Gea udgik med en skade i weekends kamp mod Southampton, men Solskjær har klarmeldt den spanske målmand til kampen. Den norske manager har desuden også klart Anthony Martial, og det skulle umiddelbart kun være Luke Shaw, der er tvivlsom.

PSG mangler den argentiske angriber Mario Icardi, men Marguinhos og Marco Veratti er imodsætning til de to holds første opgør i gruppespillet klar til kamp.

Mulige startopstillinger:

Manchester United
Henderson
Wan-Bissaka – Maguire – Lindelöf – Telles
Matic
Van de Beek – Fred
Fernandes
Cavani – Rashford

Paris Saint Germain
Navas 
Florenzi – Kimbempe – Marquinhos – Kurzawa
Veratti – Herrera
Rafinha – Neymar – Di Maria
Mbappé

Hold øje med:
Listen er lang hos franskmændende og vi behøver jo næsten ikke nævne de to forreste Neymar og Mbappé. Franskmændende kommer også med to gamle United-spillere i Ander Herrera og Angel Di Maria. Det er førstnævntes første retur til Old Trafford, mens Di Maria scorede og hånede United-fansene, da PSG slog United for to år siden.

Skribentens bud på kampens resultat:
Det er sejre, der giver selvtillid, sagde Ole Gunnar Solskjær efter den smalle sejr mod West Bromwich i sidste weekend. Det kan jeg mærke efter weekends sejr mod Southampton, og den giver mig en god fornemmelse. 2-0 til De Røde Djævle.

TV_
Kampen vises på TV3+.
 

Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

 
Forrige artikel

De Gea klar til PSG-opgør

Næste artikel

Brexit besværliggør transfers for britiske klubber

ANNONCE