Brexit-situationen i England har fået sine første konsekvenser i fodboldverdenen nu, hvor det britiske fodboldforbund bekræfter i en pressemeddelse, at væsentlige transferregler kommer til at gælde for britiske klubber fremover, som mange havde forudset i kølvandet på Storbritanniens beslutning om at forlade EU.
Mærk suset på Old Trafford: Se de bedste rejsetilbud her
Det, det kommer til at betyde for britiske klubber i første omgang, er således:
- Britiske klubber må ikke længere hente ikke-britiske spillere på under 18 år
- Der må ikke hentes mere end tre ikke-britiske spillere pr. transfervindue og dermed max seks på et kalenderår
- Alle nytilkomne ikke-britiske spillere skal igennem en arbejdstilladelse, hvor der kommer til at indgå et “pointsystem”, som definerer, om spillere er berettiget til arbejdstilladelse.
Hvilket pointsystem, tænker du måske? Ifølge Football’s Governing Body Endorsement er det baseret på senior- og juniorkampe, kvalitet (ligarangeringer og cupbedrifter) af den sælgende klub og antal kampe for den sælgende klub. FA forklarer:
– Spillere, der opfylder de nødvendige krav, vil få en automatisk arbejdstilladelse, mens spillere under kravene vil overvejes af panelet, står der beskrevet i rapporten.
Præcis hvor høje kravene er, er endnu ikke fastlagt eller offentliggjort. De nye regler gælder fra januar 2021.
Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.