Optakt: United skal spolere Citys mesterskabsfest

Der er derby i morgen. City kan med en sejr vinde det engelske mesterskab i overbevisende stil, men det vil United og Mourinho meget gerne sætte en stopper for.

Sidste sommer var der lagt op til den helt store duel mellem United og City. Mourinho og Pep. Det helt store drama udeblev dog, da City allerede i i december var løbet fra United og de øvrige tophold.

Skal du have trøjen med Christian Eriksen #14, Antony #21, Jadon Sancho #25 eller måske en helt anden? Køb trøjen hos Unisport her og støt samtidig OldTrafford.dk.

Efter Citys sejr på Old Trafford var de fleste enige om, at mesterskabet ville havne i den blå del af Manchester. En kæmpe bet for Mourinhos mandskab.

Siden har Uniteds sæson været op og ned, og størst var skuffelsen, da Sevilla fuldt fortjent vandt på Old Trafford og slog ‘de røde djævle’ ud af Champions League.

José Mourinho minder journalister og fans om, at United hele vejen igennem har været nummer to i ligaen, og at holdets pointantal i flere andre sæsoner ville være nummer 1. Det har portugiseren en pointe i, men det er ikke nok til at overbevise hans mange kritikere.

Holdet er for langt væk fra førstepladsen, og spillet er ikke, hvad man forventer af Manchester United, lyder den klagesangen også. Et FA Cuup-trofæ vil for mange være et lille plaster på såret, men der er ikke tvivl om, at Mourinho skal tættere på Guardiola i næste sæson.

Manchester City led onsdag et slemt nederlag i Champions League på udebane mod Liverpool. City fik ikke et ben til jorden i første halvleg, og de måtte forlade banen med et 3-0 nederlag. Returkampen er tirsdag i næste uge, og det kan ikke udelukkes, at City-spillernes tanker vil være på den kamp.

Dato, tid og sted:
Kampen spilles lørdag den 7. april klokken 18:30 på Old Trafford.

Kampens dommer:
Martin Atkinson skal styre slagets gang.

Skader og karantæner:
José Mourinho har i dag udtalt, at alle spillere undtagen Sergio Romero er på træningsbanen. Ander Herrera, Phil Jones og Daley Blind er først kommet på græs i den her uge, så det er nok stadig tvivlsomme. 

Sergio Aguero er tvivlsom for City, ligesom John Stones og Fabian Delph er det. De to sidstnævnte var dog på bænken i midtugens kamp mod Liverpool. Benjamin Mendy er skadet.

Mulige startopstillinger: 

Manchester United
De Gea
Valencia – Bailly – Smalling – Young
Matic – Pogba
Mata – Lingard – Alexis
Lukaku

Manchester City
Ederson
Walker – Otamendi – Laporte
De Bruyne – Fernandinho – Silva – Gundogan
Sterling – Jesus – Sane

Hold øje med:
Der er mange på det City-hold, der kan skabe problem. Deres bedste spiller gennem hele sæsonen har dog været De Bruyne, og selvom belgieren ikke dukkede op på Anfield, så kan han skabe problemer for alle. Han har mål og assists i sig, og han skal lukkes ned, eller også skal han have noget at se til defensivt. Pogba, er du færdig ved frisøren?

Skribentens bud på kampens resultat:
Det er altid en kamp, der lever sit eget liv. City kommer dog fra en meget traumatiserende oplevelse på Anfield, og det er enten en, de for alt i verden vil vise, var en enlig svale, eller også er de såret, og så skal United udnytte det. Jeg mindes dog ikke at have set Pep være i knæ i to kampe i træk, og derfor tror jeg, at City trækker det længste strå og vinder 2-0.

Vidste du, at:
United ikke har tabt de seneste to gange, de har spillet på Etihad? Begge gange har De Gea holdt buret rent.
United har tabt otte af de senste 13 kampe mod City?
Hvis City vinder, vil de for tredje gang i historien have besejret United i begge opgør i sæsonen? Kun Liverpool har gjort det flere gange med fire ‘doubler’.

Hvem spiller rivalerne i mod:
Everton – Liverpool
Stoke – Tottenham
Arsenal – Southampton
Chelsea – West Ham

TV:
Kampen vises på 6’eren, Viaplay og EurosportPlayer.

 

Læs mere om:

Podcast: Lyt til OldTrafford.dk’s podcast om Manchester United. Læs mere her
Rejser og billetter: Vi har samlet en masse tips og gode råd, hvis du vil opleve Manchester United på Old Trafford

Tjek Manchester Uniteds nye trøjer ud her.

Køb trøjen hos Unisport.dk gennem dette link, så støtter du OldTrafford.dk.

Vær med til at test vores nye forum og kommentarsystem af: Opret en gratis profil her

Total
0
Shares
Forrige artikel

Guardiola: Jeg blev tilbudt Pogba i januar

Næste artikel

Blog: Sådan lukker du munden på Manchester City-fanen

Relaterede artikler
Gå til siden

Bruno Fernandes: Vi skal koncentrere os om os selv

Bruno Fernandes gjorde det, på dagens pressemøde, fuldstændig klart, hvad han mener, at han og klubben skal gøre for at komme tilbage til den absolutte top. De skal stoppe med at fokusere på andre.
Gå til siden

Trupnyt: United rejser uden Varane og Maguire

Manchester United-truppen rejser i dag til Cypern forud for kampen i morgen mod Omonia. Kamptruppen består 22 spillere, hvor navne som Varane, Maguire, Wan-Bissaka og Donny van de Beek ikke er iblandt.
ANNONCE
Total
0
Share