Optakt: Wolverhampton – Manchester United

Manchester United skal på en svær opgave tirsdag aften, når FA Cup-bødlerne fra Wolverhampton tager imod et formsvagt United-mandskab på Molineux.

Der er vigtige point på spil i kampen om en top fire-plads, når Manchester United igen går på banen i Premier League tirsdag aften. Denne gang er modstanderen Wolverhampton Wanderers, der tager imod United på Molineux.

Efter sejren over Watford ligger United fortsat godt til i top fire-ræset, men det så ikke prangende ud mod Watford, og udekampen mod Watford er én af de sværeste af de resterende syv kampe. Derfor ville det være en nøglesejr i jagten på Champions League-fodbold, hvis United kunne tage de tre point tirsdag. 

Det er dog en hård kamp mod et stærkt Wolves-mandskab, der ligger nummer syv i tabellen på trods af nederlaget til Burnley i weekenden. Derudover har United ikke formået at slå Wolves i to forsøg i denne sæson. 1-1 endte kampen på Old Trafford, og for godt to uger siden var det Wolves, der med 2-1 slog United ud af FA Cup i kvartfinalen.

Solskjær og hans mandskab forstod dog forhåbentligt, at præstationen mod Watford meget sjældent er god nok til en sejr. Og hvis spillerne leverer en lignende præstation mod Watford, er det meget usandsynligt, at de får tre point med hjem.

Dato, tid og sted:

Tirsdag den 2. april klokken 20.45 på Molineux.

Skader/karantæner:

Victor Lindelöf kan gøre comeback for United, der dog må undvære Matteo Darmian, Eric Bailly, Antonio Valencia og Alexis Sanchez, som stadig er ude. Martial var småtvivlsom, efter han blev udskiftet mod Watford, men franskmanden er også klar.

Wolverhampton går ind til kampen uden en eneste mand på skadeslisten. 

Dommer:

Mike Dean er manden med fløjten.

Mulige startopstillinger:

Manchester United

De Gea

Young – Smalling – Jones – Shaw

Herrera – Matic – Pogba

Lukaku – Rashford – Martial

Wolverhampton

Patricio

Coady – Boly – Bennett

Doherty – Neves – Moutinho – Dendoncker – Jonny

Jimenez – Jota

Hold øje med:

Ruben Neves styrede showet for Wolverhampton, da de slog os ud af FA Cup for et par uger siden. Han skal ikke have ligeså meget tid og plads, som han fik sidst, tirsdag aften.

Sagt før kampen:

“Efter den kamp (FA Cup-nederlaget til Wolverhampton, red.), særligt efter jeg gled, var jeg virkelig skuffet, og det gjorde ondt at ryge ud af turneringen. Vi skal fokusere, og vi skal sørge for at rette op på det.” – Luke Shaw

Skribentens bud på kampens resultat:

Det her kan sagtens blive en svær kamp for United, der ikke har set flyvende ud på det seneste. Det bliver formentligt tæt, men vi krydser fingre for en hårdt tilkæmpet 1-0-sejr. 

Vidste du, at…

  • Foruden at have en portugisisk manager i Nuno Espirito Santo har Wolverhampton ni portugisere i førsteholdstruppen.
  • Sidste gang United mødte Wolverhampton og United mødtes på Molineux i Premier League var i 2012, hvor United vandt med hele 5-0. 
  • Vi skal helt tilbage til februar for at finde sidste United-clean sheet. Det var mod Liverpool på Old Trafford.

TV:

Kampen vises på TV3+ og Viaplay.

Forrige artikel

Flyforbindelse mellem Aarhus og Manchester åbner i dag

Næste artikel

- United skal bygge holdet op om Rashford

ANNONCE