Foto: Marc Atkins/Getty Images
Det nærmeste Manchester United kommer på en transfersaga i dette vindue må være jagten på Evertons unge forsvarsspiller Jarrad Branthwaite.
United har budt to gange og har angiveligt overvejet et tredje bud, da det er kommet frem, at Evertons økonomiske situation er tvivlsom, grundet sammenbrud i et salg af Liverpool-klubben.
Men selvom Everton står i en svær økonomisk situation, så vil Everton ikke sælge den 22-årige forsvarsspiller til under 70 mio. pund, skriver journalisten David Ornstein. Omvendt vil United kun betale, hvis prisen falder og dermed synes de to klubber langt fra hinanden.
En anden central forsvarsspiller, Matthijs de Ligt, skulle ifølge Fabrizio Romano stadig være på Uniteds liste over mulige køb denne sommer. Romano påpeger dog, at skal hollænderen til Manchester United, skal det foregå på den engelske storklubs betingelser.
I interview med det hollandske medie, AD Sportwereld, har Erik ten Hag for nyligt medgivet, at han ønskede De Ligt til United for to år siden, og tilføjede kryptisk, at nu må man så om De Ligt kommer til Old Trafford.