Ornstein udelukker ikke United-handler – men intet er forestående

Transfervinduet lukker fredag, men hverken Fernandes eller Cavani er tæt på at blive United-spillere, lyder det i The Athletic.

Der resterer ganske få dage af denne vinters transfervindue, og i skrivende stund har United ikke hentet forstærkninger, og hvis man skal tro David Ornstein fra the Athletic, så er det heller ikke givet, at det kommer til at ske.

Bruno Fernandes har været det varmeste navn siden august, men det ser ud til, at han spiller for Sporting Lissabon mandag aften, og derfor er en handel ikke oppe over. Men, skriver David Ornstein, så er der stadig forhandlinger i gang mellem Manchester United og Sporting Lissabon, selvom det stadig virker, som om klubberne er langt fra hinanden i deres vurdering af midtbanespillerens pris.

Ifølge David Ornstein så kan situationen ændre sig, hvis Sporting Lissabon ser sig nødsaget til at tage imod de penge, de kan få fra United, istedet for at vente på, United møder Sportings ønskede pris. Klubben er ifølge nogle medier i finansielle problemer.

Angående Edinson Cavani så har angiberen selv, ifølge Paris Saint Germains sportsdirektør Leonardo, indgivet en transferanmodning. Det har fået rygterne om et skifte til Old Trafford til at svirre, men David Ornstein skriver, at Cavani selv ønsker et skifte til Athletico Madrid, ligesom United er forbeholdne overfor den pris, der følger med en spiller i hans alder og den tilhørende skadeshistorik.

Et indkøb af stjerneangriberen ligger dermed heller ikke lige for, og derfor ser det det, som David Ornstein skriver, ikke umiddelbart ud til, at der er en forestående transfer på vej.

 

Se alle rejsetilbud til den nye sæson her
Priser fra kun 2.445,- inkl. fly, kamp og hotel.

Forrige artikel

Dalot efter scoring: Råbte tre måneders frustration ud

Næste artikel

Muligt Rooney-gensyn venter i FA Cuppen

ANNONCE