Ornstein: United vil hente Sporting-komet til sommer

Manchester United vil forstærke sig med Sportings purunge Geovany Quenda til sommer. Det skriver David Ornstein.

(David Martins/SOPA Images/LightRocket via Getty Images)

Amorim har lovet, at han ikke vil hente sine tidligere Sporting-spillere til Old Trafford i januar.

Men han har ikke lovet, at han ikke vil genforenes med tidligere spillere til sommer.

Og det kan meget vel ske. Manchester United undersøger nemlig lige nu mulighederne for at købe 17-årige Geovany Quenda fra Sporting til sommer. Det skriver David Ornstein fra The Athletic.

United har ikke sendt et bud afsted endnu. Men den 17-årige portugiser, der fylder 18 i april, forventes at koste i omegnen af 40 millioner euro.

Manchester Uniteds hovedfokus er lige nu på januar-vinduet, hvor Dorgu-handlen forventes færdiggjort i weekenden. Men klubben vil allerede påbegynde arbejdet med sommerens vindue, når det nuværende vindue lukker mandag aften.

Quenda er en hurtig venstrebenet kantspiller, der hovedsagligt har spillet højre wingback under Amorim i Sporting. Han har optrådt hele 34 gange for Sporting i denne sæson.

Skriv et svar
Forrige artikel

Læsernes karakterbog: God afslutning på ligafasen

Næste artikel

Fredagens rygter

ANNONCE