Overbevisende FA Cup-avancement

Manchester United kunne uden problemer spille sig videre i FA Cuppen efter en meget ensidig kamp på Old Trafford. Hjemmeholdet vandt 4-1.

Aftenens FA Cup-opgør på Old Trafford kunne ikke have fået en bedre start for hjemmeholdet. 

I første minut opfangede Wayne Rooney en skidt aflevering fra Steve Sidwell, og var tæt på at omsætte til mål. På det efterfølgende hjørnespark valgt Aaron Hughes at forsvare med hænderne i feltet. 

Manchester United har ikke været gode fra straffesparkspletten i år, men 39-årige Ryan Giggs viste, hvordan den skal skæres. 1-0 efter tre minutters spil. 

Efter 20 minutters spil var den gal i Fulham-feltet igen, men denne gang dømte Mark Clattenburg ikke straffe selvom Damien Duff tydeligt stoppede en farlig situation med hånden.

Kort efter fik Wayne Rooney en kæmpe chance, men Mark Schwarzer holdt stillingen på 1-0. 

Manchester United fastholdt presset mod Fulham-målet. Nani kom tæt på i to omgange, mens Rooney igen testede udeholdets australske keeper. 

Wayne Rooney fik igen en god mulighed efter en halv times spil, men Mark Schwarzer hev igen en god redning ud af ærmet. 

Hjemmeholdet var totalt overlegne i første halvleg, og derfor var det også skuffende, at måltavlen ikke afspejlede det til pausen. Fulham hang fast i håbet med kun ét mål efter. 

Wayne Rooney havde en frustrerende første halvleg, men i starten af anden halvleg fik han rodet bod på det. 

Anderson sendte angriberen i dybden med en fremragende aflevering, og denne gang kunne Schwarzer ikke stille noget op. 

Kort efter blev det også 3-0 ved Javier Hernandez. Først forsøgte Nani at finde mexicaneren på bageste stolpe, og dernæst gjorde Rooney. Bolden endte i fødderne på Chicharito, der gjorde kort proces. 

Selvsamme lille ært blev sendt i dybden af Ryan Giggs efter 66 minutters spil, og så var det ingen sag for Javier Hernandez at trække ind i banen og gøre det til 4-0. 

David de Gea var på intet tidspunkt blevet testet, før han med et kvarter igen måtte hente bolden ud fra nettet. Aaron Hughes pyntede på resultatet med et hovedstødsmål efter et hjørnespark. 4-1.

Målet kom naturligvis for sent for Fulham, og kampen var allerede skrinlagt længe før. Derfor endte deres FA Cup-eventyr på Old Trafford, mens Sir Alex Fergusons tropper lever videre i turneringen. 

Forrige artikel

Startopstillingen mod Fulham i FA Cuppen

Næste artikel

Phil Jones bedre end John Terry

ANNONCE