Torsdag spillede Manchester United sig videre i Europa League, men sluttede på andenpladsen, hvilket betyder, at de skal op mod én af gruppevinderne eller én af de bedst placerede treere fra Champions League-gruppespillet.
Selvom alle Europa League-grupper ikke er færdigspillede i skrivende stund, står det stort set klart, hvem United kan møde i 1/16-finalen. Eneste undtagelse er gruppe F, hvor kampen mellem Sassuolo og Genk blev udsat på grund af tåge. Kampen spilles i morgen, og hvis Genk får et point, tager de førstepladsen. Ellers bliver det Athletic Bilbao, som United kan møde.
Jose Mourinhos mandskab kan komme op imod 14 forskellige hold i 1/16-finalen, da Tottenham, som ellers er blandt de bedste treere fra Champions League, ikke er en mulighed, da de er fra samme land som United.
Ligesom sidste år kan United dog få dansk modstand, da de danske mestre, FC København, er blandt mulighederne i næste runde.
Manchester Uniteds mulige modstandere i 1/16-finalen er:
Besiktas
FC København
Lyon
APOEL Nicosia
Saint Etienne
Zenit
AS Roma
Athletic Bilbao / Genk
Ajax
Shakhtar Donetsk
Schalke 04
Fiorentina
Osmanlispor
Sparta Prag