Pålidelig journalist: United køber Varane for under 40 millioner pund

David Ornstein skriver, at United skal smide 34 millioner pund for Raphaël Varane.

Franske Raphaël Varane forventes at blive præsenteret som ny Manchester United-spiller i denne uge, og ifølge David Ornstein fra The Athletic, så skal United betale ned mod 34 millioner pund for forsvarsspilleren.

En pris der kan blive højere med diverse add-ons.

Real Madrid skal som følge af regler i spansk fodbold betale en sum til Raphaél Varanes tidligere klub RC Lens, og det gør, at United skal betale en smule mindre end de 35 millioner pund, der ellers har været tale om.

Ifølge David Ornstein så er Real Madrid villige til at lade den franske verdensmester gå til en overkommelig pris denne sommer, da de ikke vil risikere, at han kan ryge afsted på en fri transfer næste år.

Den spanske hovedstadsklub skal rejse nogle penge, da de er økonomisk ramt af den igangværende pandemi og samtidig er igang med en gennemgribende renovering af stadionet Santiago Bernabeu.

Der går rygter om, at Varane kan blive præsenteret som United-spiller i løbet af denne uge.

 

Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

 
Forrige artikel

Ungdomstrio forlænger med Manchester United

Næste artikel

United vil etablere fanråd i nyt tiltag

ANNONCE