Palace-kaptajn ude med karantæne

Crystal Palace’s anfører Mile Jedinak må sidde ude af kampen mod Manchester United, da han fik to gule kort mod Sunderland mandag.

Næste weekends modstander for Manchester United var mandag i aktion i Premier League. Crystal Palace, der rejser til Manchester lørdag, spillede hjemme mod Sunderland og skuffede fælt.

Neil Warnocks Palace-mandskab rejser til Old Trafford med 3-1-hjemmenederlag i bagagen, og for at gøre sagen værre kommer de til at undvære deres anfører og profil på den defensive midtbane, Mile Jedinak. Australieren fik nemlig to gule kort og må sidde ude med karantæne mod United.

Nederlaget efterlader Crystal Palace på vippen til nedrykningspladserne på en 17. plads. London-klubben har kun hentet ni point i ti Premier League-kampe.

Forrige artikel

Avis: Rojo tilbage mod Arsenal

Næste artikel

Neville: Van Persie bliver ikke spillet rigtigt

ANNONCE