Pally: De Gea skal nok klare sig

David de Gea er verdens næstdyreste målmand, men spanierens første kampe i United-trøjen har bevist, at selv de dyreste kan fejle. Et par drop har sat…

David de Gea er verdens næstdyreste målmand, men spanierens første kampe i United-trøjen har bevist, at selv de dyreste kan fejle.

Et par drop har sat spørgsmålstegn ved 20-årige de Geas kvaliteter, men forsvarslegenden Gary Pallister ser store fremtidsperspektiver i Madrid-drengen.

“Situationen er sammenlignelig med Peter Schmeichel. Peter kom også over efter at have skabt et fantastisk omdømme i sin nationale liga, men han fandt det også svært at håndtere det fysiske spil i de første kampe. Hverken i Spanien eller Danmark træder modstanderne dig over tæerne ved hjørnespark og råber og skriger dig ind i hovedet, så de kan få lov at score. Det skal de Gea lære at håndtere, men hvorfor skulle han ikke kunne det? Jeg tror det kommer,” siger Pallister til Daily Mail.

“Han er meget spinkel og skal have bygget mere fysik på, men jeg tror der er stor tro på ham internt i kliubben, og han tror også på sig selv. Han bliver en succes, der mangler bare at blive opbygget en forståelse med forsvaret. De skal vide, hvornår han kommer efter bolden og hvornår han bliver på stregen. Det kommer med tiden. Forsvarsspillerne kan dirigere ham i starten. Jublen efter han reddede det straffespark mod Arsenal, fortæller med al tydelighed, at alle hans kolleger bakker ham op og stoler på ham.”

De Gea ventes at være tilbage i kassen, når Chelsea gæster Old Trafford søndag.

Forrige artikel

Filmen Theatre of Dreams bliver skudt til efteråret

Næste artikel

Berbatov forlanger ny kontrakt

ANNONCE