Pardew vil beholde Cabaye

Newcastle har ingen umiddelbare planer om at skille sig af med Yohan Cabaye, siger manager Alan Pardew.

Yohan Cabaye er i løbet af de seneste måneder blevet sat i forbindelse med Manchester United, men de engelske mestre har ikke budt på ham.

Det fortæller Newcastles manager, der samtidig understreger, at han ønsker at beholde midtbanespilleren.

– Som med resten af vores spillere føler jeg, Yohan (Cabaye, red.) er værdifuld. Han er helt klart en spiller, jeg vil beholde. Han er en fantastisk teknisk spiller, og så har han en god personlighed, siger Alan Pardew til The Express. 

– Der er ikke budt på ham på nuværende tidspunkt. Indtil det sker, er han Newcastle United-spiller, fortsætter Pardew.

Yohan Cabaye indrømmede i sidste måned, at han vil have svært ved at takke nej til et skifte til Old Trafford.

Forrige artikel

Perez: Ingen bud på Ronaldo

Næste artikel

United klar med rekordbud på Fabregas

ANNONCE