Park har fået arbejdstilladelse

Den gode nyhed kom efter et møde, der blev holdt i Sheffield i går, hvor bl.a. Ferguson deltog. I første omgang fik Park ikke arbejdstilladelse af de…

Den gode nyhed kom efter et møde, der blev holdt i Sheffield i går, hvor bl.a. Ferguson deltog.

I første omgang fik Park ikke arbejdstilladelse af de engelske myndigheder, fordi han ikke har startet mere end 75 % af Sydkoreas landskampe gennem de senste to år.

United appellerede afgørelsen, med den begrundelse, at Park har været fast inventar både på sit landshold og i PSV Eindhoven gennem de sidste to år.

Park bliver sandsynligvis officielt præsenteret i næste uge, og han kan godt komme på tale i en af Uniteds træningskampe mod Clyde eller Peterborough.

Om han spiller i de kampe eller ej, så er det helt sikkert, at han skal med resten af United holdet til Asien sidst på måneden, hvor de tager til Hong Kong, Kina og Japan.

Park har også fået tilladelse til at gå glip af Koreas næste VM-kvalifikationskamp mod Saudi Arabien. Det betyder, at han er klar til sæsonpremieren mod Everton den 13. august.

Park forventes at tilslutte sig resten af holdet allerede på mandag.

Forrige artikel

Law giver Glazer en chance

Næste artikel

Saha og Smith understreger: Vi bliver

ANNONCE