Saha og Smith understreger: Vi bliver

Begge agenter var også ude med meldinger om Saha og Smiths vilje til at forblive på Old Trafford trods en tilværelse i skyggen af Rooney og van Nistelrooy…

Begge agenter var også ude med meldinger om Saha og Smiths vilje til at forblive på Old Trafford trods en tilværelse i skyggen af Rooney og van Nistelrooy henover weekenden.

Og nu uddyber begge herrer, hvad de sagde ved den lejlighed. Efter at Saha er blevet givet en garanti for at han fortsat er en del af planerne i det nordengelske, har han således ingen planer om at smutte, men agent Ranko Stojic pointerer samtidig, at United ikke skal hente en mand som Michael Owen til klubben.

“Efter garantierne fra Mr. Ferguson er det 90 procent sikkert, at Saha bliver i Manchester. Han ønsker at bevise sit værd og det eneste, der kan få ham til at forlade klubben er, hvis United køber en ny verdensklasseangriber. Hvis nu de køber Michael Owen og van Nistelrooy samtidig bliver, så er Saha fjerdevalg og det er uacceptabelt,” advarer agenten, der samtidig fortæller, at Sir Alex Ferguson har taget Saha under sine vinger og betragter ham som sin anden søn.

Om han gør det samme med Alan Smith skal være usagt, men i hvert fald har indkøbet til en værdi af 7 mio. pund fra Leeds også mest af alt lyst til at kæmpe videre for hæder på Drømmenes Teater. Smith kunne dog godt drømme om et lejeophold i Glasgow Rangers, hvis rygterne om den skotske interesse viser sig at holde stik, men foreløbig er der ingen overvejelser om at søge væk.

“Smith blev kaldt ind på Sir Alex´ kontor og fik fortalt, at lige meget hvem der bød, så smuttede han ikke. Alan har heller ingen intentioner om at være andre steder end Manchester United næste år, men man skal aldrig sige aldrig omkring en storklub som Glasgow Rangers,” siger Smiths repræsentant Alex Black.

Forrige artikel

Park har fået arbejdstilladelse

Næste artikel

Reserveholdsangriber til Crewe

ANNONCE