Paul Scholes svinger øksen og ville sælge 8 United-spillere

Paul Scholes har gennem lang tid været meget tydelig omkring sine følelser for Manchester United. Han er i hvert fald meget tydelig når det gælder kritik af klubben. I sin podcast vil han sige farvel til hele 8 spillere i den nuværende trup.

Paul Scholes er kendt som en af de bedste midtbanespillere i Uniteds historie, men blot fordi hans karriere er rundet af, betyder det ikke, at han ikke fylder i og omkring klubben.

Han er en af de første, og ikke mindst største, kritikere, når det gælder Manchester United, og han har nu endnu en gang været ude med markante ord i retningen af flere af klubbens spillere.

I sin podcast The Good, The Bad & The Football har han gjort det tydeligt, at flere spillere bør være fortid i klubben.

En af de spillere er danske Patrick Dorgu.

– De hentede ham som wingback, og han har ikke rigtig spillet der. Jeg ville nok sælge ham. Jeg er ikke sikker på, hvilken position han skal spille. Og hvis du beholder ham, så er han bare en trupspiller, sagde den tidligere midtbanekreatør om Patrick Dorgu.

Foruden danske Dorgu vil Paul Scholes også skille sig af med Harry Maguire, der netop har forlænget sin kontrakt med klubben. Han vil også skille sig af med Leny Yoro, Luke Shaw, Noussair Mazraoui, Mason Mount, Manuel Ugarte og Joshua Zirkzee.

De sidstnævnte kommer ikke som den store overraskelse, Mount inklusiv, der stadig døjer utrolig meget med skader. Noget mere overraskende er det, at englænderen ser United skille sig af med Shaw, der har startet næsten samtlige kampe i ligaen i denne sæson, og har været en af årsagerne til, at United ligger i pole position til at snuppe en af 5 pladser til næste års Champions League.

Paul Scholes mener dog også, at snakken om “one more year” med Casemiro skal forstumme, da han mener, det har været den rette beslutning ikke at forlænge med brasilianeren.

Skriv et svar
Forrige artikel

Amad Diallo slår fast: Jeg ville være glad, hvis han var cheftræner permanent

ANNONCE