Pauls Scholes’ arvtager spiller første United-kamp i 10 måneder

For år tilbage blev Nick Powell udråbt som manden, der skulle løfte arven efter Paul Scholes. Siden er karrieren gået i stå, og i aften spiller han med U/21-mandskabet for første gang siden februar.

– Powell bliver en rigtig god spiller, som vi håber kan udfylde Paul Scholes’ støvler i forhold til, at han har fantastisk overblik, godt temperament, to gode fødder, er hurtig og sparker godt til bolden.

Citatet er Sir Alex Fergusons, og datoen er 16. september 2012. Dengang havde en 18-årig Nick Powell netop scoret i sin Manchester United-debut mod Wigan, og forventningerne var store til spilleren, der netop var kommet til fra Crewe.

Spol tiden lidt over tre år frem, og fremtiden ser langt fra lige så lys ud for Powell. Han spillede senest for Uniteds førstehold i 4-0-ydmygelsen mod MK Dons i Liga Cuppen forrige sommer, og hans karriere ser ud til at være gået i stå.

Han har både været på lån hos Wigan og Leicester, og han har senest været skadet siden februar. Derfor har han ikke spillet en kamp i 10 måneder, men i aften får han comeback for klubbens U/21-hold.

Holdet møder netop nu Norwich’ ditto på Carrow Road, og her starter Powell på banen. Det er ved at være sidste udkald for manden, der var udråbt til Paul Scholes’ arving. Han har kontraktudløb til sommer, og han skal formentlig spille et uhørt godt forår, hvis den aftale skal forlænges.

Vil du på Old Trafford og opleve The Red Devils? Vi guider dig i de forskellige muligheder her

Bliv klædt på: Køb Manchester Uniteds trøje hos Unisport.dk her (så støtter du OldTrafford.dk). 

GRUPPETUR: Tag med på vores OldTrafford.dk gruppetur for danske United-fans. Læs mere her

Total
0
Shares
Forrige artikel

Van Gaal: Champions League går efter planen

Næste artikel

Optakt: Manchester United - PSV

Relaterede artikler
Total
0
Share