Penge, penge, penge – og ikke helt så mange penge

Liverpool er nummer et, Chelsea er nummer to, Arsenal er nummer fire…og Manchester United er helt nede som nummer otte på den seneste udregning af…

Liverpool er nummer et, Chelsea er nummer to, Arsenal er nummer fire…og Manchester United er helt nede som nummer otte på den seneste udregning af indtjening via Champions League.

På listen, der udgøres af TV-penge og præmiepenge i den forgange sæsons europæiske sværvægterturnering, står United således kun noteret for 10,9 mio. pund i indtjening, hvilket tabeltopperen Liverpool kan gøre næsten 10 mio. bedre med deres 20,5 mio. pund. Arsenal, der nåede ligeså langt som United i turneringen, kan glæde sig over at have 15,7 mio. pund stående på bundlinjen, mens Chelsea har tjent 18,8 mio.

Grunden til den massive engelske indtjening og deraf dominans på listen er ikke mindst TV-rettigheder. Her har de engelske deltagere nemlig en klar fordel, idet både Sky og ITV sender fra turneringen og derved begge poster enorme summer i de engelske klubbers kasser sammenlignet med andre lande, hvor en enkelt udbyder sidder ene og alene på rettighederne.

Det skal nævnes, at der ikke er medregnet klubbernes private indtjening på Champions League, hvilket vil sige ting som penge fra billetsalg, hvor engelske klubber også tjener styrtende med penge i forhold til deres europæiske konkurrenter.

Forrige artikel

Intet sikkert med Park

Næste artikel

Carrolls skifte på plads

ANNONCE