Carrolls skifte på plads

I maj fik Carroll sammen med Ricardo besked på, at de ikke længere indgik i Manchester Uniteds planer, og den nordirske landsholdsmålmand har siden da…

I maj fik Carroll sammen med Ricardo besked på, at de ikke længere indgik i Manchester Uniteds planer, og den nordirske landsholdsmålmand har siden da været på klubjagt, som nu er afsluttet med en kontrakt hos West Ham.

Tidligere blev Carroll afvist hos en anden oprykker, nemlig hans tidligere klub Wigan, men helt så skeptisk overfor at hente United-målmanden var West Ham-boss Alan Pardew bestemt ikke efter at førstevalget Jimmy Walker blev langtidsskadet i playoff-finalen. Pardew er derimod jublende lykkelig for West ham-truppens nyeste mand.

“Roy kommer til West Ham i hans bedste år, og eftersom han allerede har været i Manchster United er klubbens størrelse her ikke noget, der vil overraske ham. Jeg tror Roy endnu har sinde bedste år til gode, og han bibringer alle de kvaliteter, vi har søgt. Da målmandsposten samtidig er en uhyggelig vigtig post, er jeg henrykt over han nu er en del af truppen,” udtaler Pardew til The Hammers´ officielle hjemmeside.

Ifølge rygterne har Carroll takket ja til en kontrakt, der blot er på 10.000 pund om ugen – halvdelen af det han krævede for en forlængelse med United. Til gengæld får Carroll, med fire år på Old Trafford bag sig, formentlig en stor sum penge han kan putte i egen lomme, da skiftet til Upton Park som bekendt er på fri transfer.

Forrige artikel

Penge, penge, penge - og ikke helt så mange penge

Næste artikel

Park-skifte rygtes tæt på

ANNONCE