Pereira får historisk international debut

Andreas Pereira skabte historie natten til onsdag, da han blev den første udenlandskfødte spiller til at repræsentere det brasilianske landshold i over 100 år.

Brasilien slog natten til onsdag El Salvador 5-0. Her fik Manchester United-spilleren, Andreas Pereira, sin længe ventede debut, da han blev skiftet ind efter 70 minutters spil istedet for Arthur fra FC Barcelona. 

Pereira er egentlig født i byen Duffel i Belgien, men han er tilgængelig for det brasilianske landshold grundet hans fars nationalitet. Faren var desuden også tidligere professionel fodboldspiller.

Efter gårsdagens debut blev Pereira den første spiller født udenfor Brasilien til at trække landsholdstrøjen over hovedet siden Francisco Police, som gjorde det selv samme i 1918. 

Endnu et skulderklap til Pereira, som efter en god pre-season, endelig er begyndt at få spilletid for førsteholdet i Manchester United efter udlejeophold hos spanske Granada og sidenhen Valencia. 

Der er altså nu endnu en landsholdspiller at finde i Manchester United-truppen. Desuden fik Fred også spilletid for Brasilien i kampen mod Honduras, idet han spillede hele anden halvleg. 

Har du læst vores tips til køb af kampbilletter til Old Trafford? Læs dem her

Forrige artikel

Boateng ringede personligt til Mourinho

Næste artikel

Flere Premier League-klubber oplyser forkerte tilskuertal

ANNONCE