(Photo by Harry Murphy/Manchester United via Getty Images)
Phil Jones led et utal af skader i Manchester United. Han har selv fortalt, hvordan han i 2022 forsøgte at give det et skud til Erik ten Hags første træning. Ultimativt måtte han efter træningen give fortabt og grådkvalt indså han, at han var færdig.
Phil Jones er siden kommet videre og arbejder nu på at blive træner, hvor han bl.a. arbejder en smule med Manchester Uniteds ungdomshold. I forbindelse med uddannelsen skal Jones igennem en medietræning.
Derfor blev der på St. George’s Park, der er Englands træningsanlæg afholdt en prøve-pressekonference for Jones. Her var der flere spændende ting, som kunne komme ud af den tidligere United-forsvarer.
Phil Jones har forladt gruppen
Phil Jones skrev en lang roman som farvel til sine holdkammerater i Manchester United, da han endelig havde indset, at han aldrig ville komme sig fra de uendelige skader.
Jones gav det en rum tid, men der var ingen svar eller kommentarer.
– Jeg tænkte, væk, væk, væk. Jeg er væk. De er ligeglade, sådan er fodbold, smilede Jones til den fremmødte presse.
– Det mest simple var pludselig noget følelsesladet og svært at gøre. Alle de år, hvor der har været jokes, sendt sjove beskeder imens I har haft en lækker dag.
‘I’ som er den ”falske” fremmødte presse.
Jones havde ikke set sig selv sidde på St. George’s Park, værende i gang med at uddanne sig til træner, men kroppen kunne bare ikke mere.
– I slutningen af min karriere, vidste jeg, at jeg stadig kunne spille. Jeg vidste, at jeg kunne performe, og at jeg stadig havde niveauet. Min krop kunne bare ikke give det, der krævede og det var ekstremt svært.
Oplevelser, de færreste kan prale med
Som en del af den opstillede pressekonference, skulle trænerne tage seks billeder med. Tre, der var omkring fodbold. Tre uden sammenhæng med fodbold.
Phil Jones’ tre billeder med fodbold havde alle sammen gode historier.
Et af billederne, var Jones der spillede for England med nummer 7 på ryggen. Det var imod Brasilien, hvor han med egne ord, beskriver sig selv som elendig.
Et billede, hvor han står med Premier League-trofæet. Noget som få spillere kan prale med, og som Jones tit har holdt fast i, når han er blevet kritiseret. Han har vundet Premier League og givet alt for trøjen.
Det sidste billede er mere mærkværdigt. En kamp fra 2022 under Ralf Ragnick, hvor United spillede mod Wolves. Jones havde ikke spillet i 700 dage.
– Jeg vidste, at jeg skulle spille, for Harry Maguire var skadet. Mit knæ var fuldstændigt smadret, men efter kampen var der high fives og alle var glade.
– Bare det at være på banen efter alle de op- og nedture var helt vildt for mig. Noget jeg er stolt af.
Reflektion over karrieren og sympati for Mount og Shaw
Al den kritik, som Jones fik i sin karriere fik ham til at blive bitter og han overvejede alle ting.
Det er til gengæld noget, som har givet ham en masse sympati for spillere, der går igennem det samme, som han selv oplevede.
– Jeg føler virkelig med Mason og Luke, for jeg ved, hvordan det er.
– Det er næsten en ydmygelse. Du spiller for Manchester United, den største klub i verden, og du vil bare gerne spille fodbold. Alle de kritikere, der larmer i medierne, men som ikke ved, hvad der foregår bagved, gør det hele sværere at håndtere.
Nye udfordringer
Jones er igang med sin UEFA Pro Licens-uddannelse, men som indledningsvist hentydet, så arbejder han også på Uniteds akademi.
Han er ikke på kontrakt som træner i United, men klubben har givet ham lov til det, så han kan få noget erfaring og se spillet fra en anden side.
Selv er Jones realist, når det kommer til sin fremtid.
– Jeg er ikke naiv nok til at tro, jeg bliver en manager inden for de næste to eller tre år, fortalte Jones
– Jeg er med på, at jeg er på den anden side af stigen og at jeg skal arbejde mig op ad stigen. Det er jeg også absolut klar på, tilføjede englænderen.
Hvordan ser et Phil Jones-hold så ud, blev han spurgt.
– Det er agressivt, fleksibelt og intenst. Jeg vil vinde fodboldkampe, for enhver pris, om jeg så skal skifte personale eller spillere. Det er business, der handler om resultater og intet andet, aflslutter Premier League vinderen fra 2013.
Phil Jones stoppede officielt karrieren i 2023. Det blev til 229 kampe, 6 mål og 8 assists. Dertil kan han skrive 2 Community Shields, 1 Premier League, 1 Europa League, 1 FA Cup og 1 Carabao Cup-trofæ på CV’et. Endda en u-21 Premier League titel også, da han åbenbart spillede nok minutter for u-21 i 15/16 til at modtage den medalje.