Over 100 pressefolk var med, da Manchester United mandag formiddag afholdte den obligatoriske åbne træning før tirsdagens Champions League-kamp mod Real Madrid.
Det helt store spørgsmål før kampen i United-lejren er om Phil Jones bliver klar, men hvis man skal tro den åbne træning her til formiddag så ser det ikke lovende ud.
Den engelske landsholdsspiller deltog således ikke, selvom Sir Alex Ferguson i fredags gav udtryk for at Jones var begyndt at træne med igen.
Til gengæld var Rio Ferdinand med i hele træningssessionen og ventes dermed at være klar til kampen tirsdag.