PL afskaffer ekstra indskiftninger

I forbindelse med det tætte kampprogram var der henover de sæsonafgørelsen indført muligheden for op til fem indskiftninger i både Premier League og øvrige turneringer. Men fra næste sæson går man i England tilbage til de traditionelle tre pr kamp.

Siden fodbolden igen begyndte at rulle i midten af juli, har det været et kapløb med tiden for at få færdiggjort mange af de nationale og internationale turneringer rundt omkring på det europæiske kontinent. 

I bestræbelserne på at nå i mål og samtidig undgå alt for mange overbelastningsskader i et tæt pakket program, hvor kampene kom som perler på en snor, havde man inden genstarten indført muligheden for, at hvert hold kunne indskifte fem spillere i løbet af en kamp.

Men når den nye Premier League-sæson sparkes igang om fem uger, så vil man igen gå tilbage til de velkendte tre indskiftninger pr. kamp. Det besluttede klubberne i Englands bedste række på et møde torsdag. 

Ifølge BBC skyldes det blandt andet, at mange af de mindre klubber overvejende følte, at de to ekstra muligheder for at sende friske ben på banen var for stor en fordel for de store klubber.

På mødet blev det også besluttet, at man går tilbage til at have syv spillere på udskiftningsbænken, ligesom man til den nye sæson, som starter i weekenden den 12/13. september, vil se en stigning i dommere, som vil benytte sig af tv-skærme stående ved sidelinjen, hvis der er en kendelse omkring mål, rødt kort eller straffespark, som har været forbi VAR-rummet.  

Køb Manchester United merchandise via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

 
Forrige artikel

Podcast: Danskeralarm

Næste artikel

Fire fra United nomineret til Årets Unge Spiller i PL

ANNONCE