Vores bitre ærkerivaler, scouserne, har 16 point ned til andenpladsen med en kamp i hånden. Selv kæmper vi med næb og klør for at holde top fire i sigte, og søndag blev klasseforskellen udstillet – Liverpool besejrede os 2-0 uden så meget slinger i valsen.
Som om, det ikke er slemt nok, så er Marcus Rashford nu også ude med en længere skade. Formentlig fordi Ole Gunnar Solskjær spillede ham mod Wolves i sidste uge, selvom topscoreren døjede med rygproblemer.
Der er nok at sukke over, og sukket bliver der.
Men spørgsmålet er, om vi United-fans generelt er for sortsynede og negative; er der bare gået sport i at være skide sure og råbe #OLEOUT, hver gang United spiller en dårlig halvleg, eller bør vi vitterligt være rasende på både manageren, spillertruppen og direktørerne?
Det diskuterer vi i denne uges podcast, hvor Ashley Young også sendes ordentligt til Italien, hvor anførervalget af Harry Maguire diskuteres i bund, der ser ses rem mod kampene mod Burnley og Trammere Rovers eller Watford i denne uge.
Og nå ja – så hører vi fra en af vores gæster, hvordan det er at leve med en Jesse Lingard tatovering på armen.
Vært: Emil Jørgensen, redaktør på OldTrafford.dk og uddannet journalist.
Gæster: Rune Djurhuus Andersen, tidligere skribent på OldTrafford.dk og uddannet retoriker, og Mark Tolstrup Christensen, skribent på OldTrafford.dk og journaliststuderende.
Se alle rejsetilbud til den nye sæson her
Priser fra kun 2.445,- inkl. fly, kamp og hotel.