Podcast: Nytårsspecial

I en næsten tre timer lang maratonudsendelse samler værterne sig, åbner et par flasker boblevand og kigger tilbage på det forgangne årti. Hvad har været 10’ernes største op- og nedture, hvordan har vores rolle som fans ændret sig, og hvad har vi af ønsker og forudsigelser til det næste årti?

Et nyt år venter, ja faktisk venter et helt nyt årti. Derfor satte de to podcastværter, Jonathan Damm Seldorff og Niels O. Thinesen, hinanden stævne og de udvidede deres dynamiske duo til en triumferende trio, da også Oldtrafford.dk’s hjemvendte redaktør og medvært på podcasten, Emil Jørgensen var med. 

Det blev til en lang snak om årtiet bag os: Tre overskrifter blev sat på 10’erne, bedste spillere, køb og oplevelser diskuteret, og styrken på Sir Alex Fergusons sidste hold fra 2013 dissekreret. Årtiets bedste startopstilling blev også sat, og vi kan afsløre så meget, at værterne ikke var enige.

Dernæst ændres tidsperspektivet til det mere nære, og det diskuteres på baggrund af 2019s Manchester United-begivenheder både på- og udenfor banen, om Jose Mourinho i virkeligheden havde ret i mange af de ting, som han kritiserede ved klubben og truppen – og som førte til hans fyring. 

Vores rolle som fans i hele dette mordads, og hvordan den har ændret sig gennem de seneste 10 år var næste punkt på dagsordenen, før at de tre værter sluttede af med et kig i krystalkuglen: Hvad kan vi forvente os af 2020? 

 

 

Hvis man ikke er interesseret i hele udsendelsen, kan man spole rundt mellem de forskellige emner ved hjælp af tidskoderne her.

00:00:00 Jingle

00:00:16 Velkommen til og velkommen hjem

00:08:25 Årtiet der gik

01:30:55 Havde Mourinho ret

01:48:10 Os fans i dette morads

02:17:13 Kig i krystalkuglen

02:48:10 Outro 

Se alle rejsetilbud til den nye sæson her
Priser fra kun 2.445,- inkl. fly, kamp og hotel.

Forrige artikel

Officielt: Moyes er tilbage i Premier League

Næste artikel

Sky: United er interesserede i Gedson Fernandes

ANNONCE