Ja, så gik den ikke længere. Ole Gunnar Solskjærs imponerende stime af ubesejrede kampe blev bragt til ende i tirsdags. På en smuk og længeventet Champions League-aften på eget græs, på Drømmenes Teater, hvor olierige, Qartar-ejede og stjernespækkede Paris Saint-Germain slog os 2-0.
Et reality check, kalder mange eksperter det. En dyrebar erfaring, siger Ole Gunnar. En ting er alle enige om; United har ikke råd til at hænge med hovedet. Allerede mandag venter en ny stor kamp mod et andet hold, som også er meget glade for udenlandsk kapital. Roman Abramovichs Chelsea byder op til dans i femte runde af FA Cuppen.
I det her program evaluerer vi PSG-kampen og diskuterer, om der er grund til bekymring, før vi så ser vi frem mod Chelsea-kampen. Til allersidst i udsendelsen hylder vi Eric Harrison, som gik bort onsdag i en alder af 81 år. Den legendariske ungdomstræner, som tjente Manchester United fra 1981 til 2008, og som mange af vores helte – blandt andet hele Class of 92 – står i dyb gæld til.
Vært på dagens program er Emil Jørgensen, som er redaktør på OldTrafford.dk og uddannet journalist.
I studiet har han besøg af Mads Oddershede, redaktør og stifter af Chelsea Support Danmark og kendt fra PL-Parlamentet, samt William Fagerstrand, som er ny skribent på OldTrafford.dk.
Spotify: Abonner her
iTunes: Abonner her
Android: Abonner her