I sommer blev han rygtet kraftigt til FC Barcelona og gjorde ikke meget for selv at mane rygterne til jorden. I seneste landskampspause, for tre-fire uger siden, udtalte han, “at alle drømmer om at spille for Real Madrid.”
Mærk suset på Old Trafford: Se de bedste rejsetilbud her
Det ændrer ikke på, at Paul Pogba pt. er Manchester United-spiller. Og til trods for at en del fans og eksperter kritiserer VM-vinderens udtalelser, så har han stadig sin klubmanagers fulde opbakning.
– I øjeblikket fokuserer Paul på kampen i morgen (mod Barca tirsdag, red.), og jeg er ikke i tvivl om, at han vil præstere for United, ligesom han har gjort det hele tiden. Han har været fantastisk, siger Ole Gunnar Solskjær på pressemødet forude for kampen.
Paul Pogba har scoret 16 mål og lavet 10 assists for Manchester United i denne sæson – senest nettede han to gange fra 11-meterpletten, da “de røde djævle” besejrede West Ham 2-1 på Old Trafford i weekenden.
📝 VIND MANCHESTER UNITEDS HJEMMETRØJE: Kom med din mening på OldTrafford.dk
➡ ️ Opret din profil her og kommenter artiklen nedenunder.
Læs mere om konkurrencen her