Pogba langer ud efter Fergie

Paul Pogba, der forlod Manchester United i jagten på spilletid, sender stikpille af sted mod sin tidligere manager.

Det var en no brainer for Paul Pogba, da han i sommer skulle beslutte sig for, om han ville fortsætte i Manchester United eller Juventus. 

Det fortæller den 19-årige franskmand, der har gjort lynkarriere i Torino i denne sæson. 

– Det var det, jeg ville. Jeg forlod Manchester United for at få spilletid, og det gør jeg i Juventus. Det er et mål, jeg opnåede. Nu må vi fortsætte, og jeg håber på at spille endnu mere, siger Pogba i et interview med det franske teleselskab Orange. 

På spørgsmålet om sit forhold til Sir Alex Ferguson siger Pogba: 

– Det handlede om manglende spilletid. Jeg tænker hverken på Ferguson eller Manchester United. Og jeg synes, han skal fokusere på sit eget hold og liga. 

Ferguson langede i sommer hårdt ud efter Pogba, da han mente, at midtbanespilleren havde behandlet United respektløst i forbindelse med skiftet til Serie A.  

Forrige artikel

Bébé: Manchester er min klub

Næste artikel

Jones ude i en måned

ANNONCE