Den 19-årige Paul Pogba forlod Manchester United til fordel for italienske Juventus her i sommerpausen, og han efterlod sig en meget utilfreds manager i Manchester.
Sir Alex Ferguson har oven på skiftet udtalt, at Pogba viste mangel på respekt overfor klubben. De udtalelser svarer midtbanespilleren nu igen på.
– Jeg ved ikke, hvorfor han (Alex Ferguson, red) siger sådan, udtaler Paul Pogba til den franske avis L’Equipe.
– En 19-årig spiller som sagde nej til Ferguson, måske var det for meget for ham?
Mange satte i forbindelse med midtbanespillerens skifte spørgsmålstegn ved hans agent Mino Raiolas intentioner. Nogle anklagede ham for at presse Pogba til at skifte, fordi det ville være økonomisk fordelagtigt for ham selv.
LÆS OGSÅ: Pogbas agent scorer kassen på klubskifte
Spørger man Paul Pogba selv, skyldes skiftet til Juventus, at han ikke fik nok spilletid hos “de røde djævle”.
– Manageren stolede på mig, men lod mig ikke spille fordi jeg var for ung.
– Han sagde ‘din tid vil komme’, men den kom ikke. Min målsætning er at spille. Jeg er utålmodig.