Pogba ude i op til seks uger

Paul Pogba, der tirsdag aften udgik efter kort tid på grund af en skade, er sandsynligvis ude i mellem en måned og seks uger.

Den 24-årige United-stjerne Paul Pogba får en længere pause end først antaget, skriver BBC.

Midtbanespilleren, der tirsdag aften udgik efter blot 19 minutter med en forstrækning, blev scannet onsdag, og det viser sig, at han sandsynligvis er ude i minimum en måned. Det betyder, at han får svært ved at blive klar til Liverpool-kampen på Anfield den 14. oktober.

Derudover kommer han også til at sidde over i Uniteds kampe mod Everton, Southampton og Crystal Palace i Premier League, Burton i Liga Cuppens tredje runde og CSKA Moskva i Champions League.

For det franske landshold kommer han også til at gå glip af VM-kvalifikationskampene mod Bulgarien og Hviderusland.

Læs mere om:

Forrige artikel

Mourinho: Engelske hold har det svært

Næste artikel

Podcast Top 6 Special: Manchester City

ANNONCE