Powell: Scholes er den bedste lærermester

Uniteds nye unge midtbanespiller, lærer en masse af Scholes, som han kalder den perfekte lærermester.

18-årige Nick Powell kom til United i sommers, og har siden da allerede opnået at få scoret i Premier League, fået debut på det engelske u21 landshold og generelt fortsat sin lovende udvikling.

Muligvis er Powell med fra start i tirsdagens Champions League-opgør i Tyrkiet mod Galatasaray, og den unge midtbanespiller giver Scholes æren for hans udvikling.

– Der er så mange ting jeg lærer ved at iagttage ham. Man ser på hans hurtige pasningsspil, hans skarpe bevægelser og det helt utrolige ved Scholes er hans evne til at opfatte og læse spillet, roser Powell sin erfarne lærermester.

Det er både enormt lærerigt og en fornøjelse at træne sammen med Scholes, og Powell fortæller at Scholes har et lidt anderledes kælenavn i United-truppen.

– Vi kalder ham for Sat-Nav (gps / navigations-system, red.) da han kan ramme præcist med en aflevering over hele banen. Det han kan med en fodbold er utroligt. Jeg vidste at han var en fantastisk spiller da jeg kom hertil. Han er en man holder øje med og lærer af, siger Powell i følge avisen Daily Star.

Forrige artikel

Jones med mod Galatasaray

Næste artikel

Kenny Morgans er død

ANNONCE