Jones med mod Galatasaray

Ferguson bekræfter i dag, at Phil Jones vil spille en rolle i den kommende Champions League kamp.

Han har været ude i omkring seks måneder, men endelig er Phil Jones tilbage.

Han var på bænken mod Norwich, og vil også være at finde på United-holdkortet på tirsdag i Istanbul. Det bekræfter Fergie i dag.

– Ja, han kommer definitivt til at spille en rolle i kampen. Jeg ved ikke helt om det bliver fra start eller om han skal komme ind som indskifter, fortæller Sir Alex.

Jones var sidst i aktion for United i sidste sæsons afslutning mod Sunderland. Han var med England til EM, men fik ikke spilletid, og siden da har den stærke forsvarsspiller kæmpet med en række skader. Nu er han dog tilbage, og er i god fysisk form fortæller Ferguson.

– Han har gjort det godt den sidste tid. Fysisk er han i bedste tilstand, men han vil være rusten. Det at få ham og Chris Smalling tilbage, er som at have fået to nye spillere ind, siger Ferguson.

Forrige artikel

Kagawa nomineret til AFC-pris

Næste artikel

Powell: Scholes er den bedste lærermester

ANNONCE