Pre-season-podcast: Mourinho langt fra sommerhumør

Hvordan har Manchester United spillet i deres første tre træningskampe? Hvorfor er Jose Mourinho i sådan et lunefuldt humør? Og hvem skal vi købe på transfermarkedet? Det taler vi om i den seneste omgang OldTrafford.dk Podcast.

Manchester United mangler stammen af deres bedste spillere, fordi de er VM-trætte. Klubben har købt to nye spillere, som begge er skadede. Og holdet har indtil videre scoret to mål i tre træningskampe og har ikke været i stand til at vinde nogle af dem. 

Samtidig benytter manager Jose Mourinho hver en given mulighed til at beklage sig eller kritisere navngivne spillere. 

Hvor pre-season ellers normalvis er drømmenes tid, så er det som om, at der hænger en sort sky af portugisiske pessimisme over hovederne på os. I denne podcast-udsendelse maler vi fanden på væggen – og forsøger at vaske ham af igen. 

Vi diskuterer Uniteds spil mod Club America, San Jose Earthquakes og AC Milan og kigger nærmere på, hvilke spillere der har udmærket sig positivt og negativt. 

Vi prøver at komme til bunds i, hvad Jose Mourinho har gang i med sine udtalelser og negative attitude. 

Og så snakker vi transfers; Har “de røde djævle” brug for forstærkninger? På hvilke positioner? Og skal nogen skippes den anden vej? 

Redaktør Emil Jørgensen er vært på programmet, som er optaget torsdag den 26. juli. Skribenterne Jonathan Damm Seldorf og Peter Hasle fra OldTrafford.dk er gæster i panellet. 

Har du læst vores tips til køb af kampbilletter til Old Trafford? Læs dem her

Forrige artikel

Shaw: Mourinho tror på, jeg kan blive en topspiller

Næste artikel

Fred får trøjenummer 17

ANNONCE