Shaw: Mourinho tror på, jeg kan blive en topspiller

I et meget åbent interview fortæller den udskældte venstreback om forholdet til Jose Mourinho, troen på egne evner og irritationen over at blive stemplet som “fed” på de sociale medier.

Manchester Uniteds manager har ikke mistet tiltroen til Luke Shaw. I hvert fald ikke ifølge englænderen selv, der til flere britiske aviser har givet det samme interview. 

– Han (Jose Mourinho, red.) ved, at jeg kan blive en topspiller. Han ved, at jeg kan spille for Manchester United. Men folk ser kun de ting, han siger i offentligheden, lyder det fra Shaw ifølge blandt andet Telegraph. 

Venstrebacken siger, at Jose Mourinho kontaktede ham i sommer for at forsikre ham, at fremtiden var lys på Old Trafford. 

For fed til fodbold? 

Luke Shaw har haft nok af problemer i Manchester United: Et brækket ben har truet karrieren, skiftende managers har beklaget sig over hans form, og Jose Mourinho har hængt ham offentligt til tørre flere gange. Oven i det er han også blevet latterliggjort på de sociale medier på grund af et billede fra hans ferie i år, hvor hans udspilede mave ikke ligner noget, der burde sidde på en topatlet. 

– Folk skal da have lov til at sige, at jeg er tyk. Men jeg kender min egen krop. Jeg ser altid større ud, fordi jeg er kraftigt bygget. På mange måder har jeg samme type krop som Wayne Rooney, siger han. 

Forsvarspilleren indrømmer dog, at han tidligere i karrieren har kæmpet med formen. Men nu, forsikrer han, føler han sig bedre og stærkere end nogensinde før. 

– Det er helt sikkert. Jeg er i meget bedre form, jeg har meget mere selvtillid, og jeg er en helt anden person nu, end jeg var i seneste sæson. Jeg er vokset og har lært en hel masse, fra de situationer, jeg har siddet i. Jeg kan ikke blive ved med at sidde på bænken og se mit liv passere. Jeg skal spille fodbold. 

Du kan læse hele interviewet med Luke Shaw her. 

Har du læst vores tips til køb af kampbilletter til Old Trafford? Læs dem her

📝 Kom med din mening på OldTrafford.dk

➡ ️ Opret din profil her og kommenter artiklen nedenunder.


Forrige artikel

Sky: United rykker på Harry Maguire

Næste artikel

Pre-season-podcast: Mourinho langt fra sommerhumør

ANNONCE