Photo by John Walton/PA Images via Getty Images
Den nye Premier League sæson bliver fløjtet i gang i aften, hvor Manchester United tager imod Fulham.
Ind er kommet nye spillere, trænere og for den 33. udgave af Premier League er der også udviklet nye tiltag til glæde for fans, der enten følger med på stadion eller derhjemme i sofaen.
Premier League skriver på deres hjemmeside, at de har oprettet en profil på det sociale medie X (tidligere Twitter), hvor de, mens kampene bliver afviklet, vil uddybe og forklare dommerkendelser og VAR-kendelser. Navnet på profilen er @PLMatchCentre, så skynd dig en og følg profilen, inden det går løs i aften og resten af weekenden.
Profilen vil lave opslag med forklaringer på dommerbeslutninger på banen, men vil også begrunde inddragelsen af VAR, hvis det er tilfældet. Det er med andre ord både dommernes beslutninger og teknologien, der er i centrum.
I deres nyhedsopdatering skriver Premier League, at de, der administrerer profilen, vil være placeret i Stockley Park i det vestlige London.