Pressemøde aflyst

Det ugentlige fredagspressemøde er aflyst som følge af Sir Alex Fergusons annoncering om at stoppe.

Der er efterhånden en bred forståelse i de engelske medier om at manden der skal løfte arven efter Sir Alex Ferguson bliver Everton-manager David Moyes.

Mens spekulationerne fortsætter og hyldesterne til Sir Alex Ferguson vælter ind, så har Manchester United oplyst at det traditionelle fredagspressemøde med Sir Alex Ferguson er aflyst.

Dermed vides det ikke hvornår Sir Alex Ferguson vil stå tilrådighed for en snak med pressen om sin tunge beslutning. 

Spørgsmålet er dog om det vil ske samtidig med at den ny manager bliver præsenteret.

David Moyes’s kontrakt med Everton udløber til sommer og han har tidligere bebudet at vente med forlængelse for at undersøge sine muligheder denne sommer. Dermed vil han også kunne skifte transferfrit til Manchester United.

Forrige artikel

Aktiekursen falder (opdateret 16:59)

Næste artikel

Everton har hverken hørt fra United eller Moyes

ANNONCE