PSV bekræfter: United henter Depay

PSV Eindhoven har netop bekræftet, at man er blevet enige med Manchester United om et salg af Memphis Depay.

Memphis Depay bliver Manchester United-spiller til sommer. Det bekræfter PSV Eindhoven på klubbens hjemmeside.

Den tekniske manager i PSV, Marcel Brands, fortæller til psv.nl, at klubberne er blevet enige om en pris på den 21-årige kantspiller, og at Depay ligeledes har aftalt sine personlige vilkår med United. Dog mangler der forsat et lægetjek og de sidste kontraktdetaljer, før underskrifterne kan sættes.

– Vi er meget stolte over denne kommende transfer. Memphis er gået gennem rækkerne i PSV’s ungdomsakademi og har spillet en vigtig rolle i at vinde mesterskabet i år. Han er en vidunderlig eksponent for vores spillerudvikling og vil foretage et flot skifte til en stor klub i en fremragende liga, siger Marcel Brands til PSV’s hjemmeside.

Opdatering: Manchester United har også bekræftet handlen på sin hjemmeside.

Forrige artikel

Van der Sar støtter Van Gaal

Næste artikel

Fem ting du ikke vidste om Memphis Depay

ANNONCE